Menu

Tag: penge

Pensionister betaler en topskat på 60 %

Som bekendt modregnes de udbetalinger, der kommer fra en pensionists opsparede pensionsordninger, i de ydelser de pågælgende får fra det offentlige. Samspillet mellem offentlige ydelser og privat pensionsopsparing har efterhånden udviklet til en uhyre kompliceret affære. Modregning i de offentlige ydelser giver meget høje effektive marginalskatteprocenter for pensionister, men systemet er svært gennemskueligt for den enkelte, som derfor kan have svært ved at forholde sig til dette.

På fig.1 er vist hvad dette samspil betyder for en typisk modelperson, der er enlig og bor i eget hus. Figuren viser hvor meget pensionisten reelt må aflevere af stigninger i sin supplerende pension inkl. ATP i modregning og skat tilsammen. Læg dog mærke til, at det ikke er pensionistens totalindtægt, der er vist på den vandrette akse, men størrelsen af pensionistens supplerende pensioner (folkepensionen er ikke indeholdt i de angivne indtægter). Modelpersonen er nærmere specificeret i dette dokument på side 2.

Laveste indkomster rammes hårdest
Det ses af fig. 1, at for supplerende pensioner på over cirka 16.000 kroner skal en pensionist marginalt aflevere omkring 60 % af en stigning i pensionen. Det vil sige, at hvis din supplerende pension stiger med 100 kroner, vil der i et stort indkomstområde kun være omkring 40 kroner tilbage til dig selv, også selv for ganske lave indkomstniveauer. Og faktisk har pensionister med relative lave supplerende pensioner mindst tilbage til dem selv.

Folkepensionens pensionstillæg  
Folkepensionens pensionstillæg er noget af det, der betyder virkelig meget i modregningen. Tillægget er i 2014 på maksimalt 73.644 kroner om året for en enlig, hvis pensionisten har en supplerende pension under 66.500 kroner. Men tillægget aftrappes over denne grænse med 30.90 kr. for hver 100 kroner en pensionist får mere fra f.eks. sin arbejdsmarkedspension, indtil det er helt faldet bort ved 304.900 kroner.

Herudover skal pensionisten jo også betale indkomstskat af sin stigende pension, så det giver den meget høj effektiv pensionistmarginalskatteprocent. Udover dette folkepensionstillæg er der en række andre ydelser, der på tilsvarende måde spiller ind, som er indregnet i kurven, men der er også en helt række andre ydelser, der ikke er medtaget, hvilket betyder at den enkelte pensionist let kan have en (meget) højere effektiv marginalskat af sin supplerende pension. Som et eksempel kan du her se effekten, hvis en person får varmehjælp. Så når den effektive marginale skatteprocent for nogle pensionister med lave supplerende indtægter op på 87 %.

Uddybning af kurven  
Figuren og de komplicerede beregning bag kurven er lavet af Niels Rasmussen fra Hjørring. Niels har lavet et virkelig stort arbejde for at sætte sig ind i lovgivningen omkring de forskellige tillæg. Det kurven tager med er modregningen af ældrechecken, pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten, folkepensionstillægget og den grønne check. Desuden tages hensyn til den almindelige indkomstbeskatning og den særlige udligningsskat  for store pensioner. Da modelpersonen bor i eget hus er der ikke medtaget modregning i boligsikring, varmehjælp, ligesom der ikke er taget højde for individuelle ydelser fra det offentlige. Se mere om beregninger og principper ved at klikke her.

Rapport om “Ældres økonomiske Vilkår

I en nylig rapport fremlagt af indenrigsminister Margrethe Vesterager (R), Økonomisk Analyse no. 16 fra december 2013, om “Ældres økonomiske vilkår”, kan man læse om en række supplerende ydelser, som er rettet mod pensionister. Med udgangspunkt i denne rapport har vi udarbejdet en liste over ydelser til pensionister, og markeret om hver enkelt ydelse bygger på et individuelt skøn og om den afhænger af pensionistens indtægt, pensionisten formue og ydelsens (udgiftens) størrelse.

Listen kan se ved at klikke her. Listen viser, at der rige muligheder for at stramme modregningen af ydelserne ved at gøre dem mere afhængige af supplerende indtægter og pensionisternes formuer.

Konklusion
Incitamentet til at spare op til sin egen pension er på grund af modregningen under pres, og en yderligere modregning ved at gøre endnu flere ydelser stærkere indkomst eller formue afhængige vil forstærke problemet. Det er efter min mening uholdbart, at pensionister langt hen ad vejen betaler en effektiv marginalskat af deres pensionsopsparing, der er højere end topskatteniveauet. Lavtlønnede kan hele arbejdslivet have haft lave marginalskatteprocenter på i dag omkring 38 %, men når de bliver pensionister skal de pludselig betale mere end topskatteniveauet.

Rigtigt godt nytår 2014
Lars Kalsen
www.kalsen.dk


DOWNLOAD AF MATERIALE:
Download kurve med pensionistmarginalskatteprocenterne her.
Download analyse fra Indenrigsministeriet om “Ældres økonomiske vilkår”  her.
Download skema over offentlige ydelse rettet mod pensionister her.
Download beskrivelse af modelperson her.

Read More