Menu

Styr på risiko giver bedre langsigtet afkast

0 Comments


Forleden kunne man i mange aviser læse, at de pensionskasser og pensionsselskaber, der forvalter arbejdsmarkedspensionerne her i Danmark var godt rustede ovenpå finanskrisen i 2008. Faktisk skulle de pågældende forvaltere have haft et gennemsnitligt afkast på 6.8 % før skat i perioden 2008-2010. Kilden til artiklerne var et indlæg på FTFs hjemmeside med titlen “Danske arbejdsmarkedspensioner godt rustede til en ny krise“. Indlægget var baseret på en publikation fra OECD fra 25. juli 2011.

Det fremgår ikke særlig tydeligt af OECD publikationen, hvilke pensionskasser og pensionsselskaber OECD har taget med i deres opgørelse. Derfor har jeg spurgt organisationen i Paris om, hvorledes opgørelsen er lavet, men jeg har ikke fået noget svar. I stedet har jeg lavet en opgørelse over afkastet i de tre år for alle de pensionskasser og selskaber, der har med arbejdsmarkedspensioner at gøre, herunder også ATP og LD. Læseren kan se opgørelsen her. Du kan bl.a. læse mere om dette hos Bank Norwegian, som ofte opdaterer deres oversigter.

Afkastet i nogle pensionskasser 2000-2010

Nu er pensionskasser og pensionsselskaberne færdige med deres årsregnskaber for 2010, og det er tid til at gøre status over, hvordan de har evnet at tjene penge på deres investeringer. Nu er det relativt uinteressant at se på et enkelt år for en pensionsopsparing. Det væsentlige for en pensionsopsparer er, hvorledes det gennemsnitlige afkast ser ud over en periode med dens opture og nedture.

Nedenfor kan ses afkastet for en række pensionskasser og selskaber midlet over perioden 2000-2010. Det er ingen idé i at gå længere tilbage, fordi finansmarkederne har ændret sig markant efter år 2000 (se link nederst i artiklen), og hvis man skal tænke fremadrettet og konstruktivt bør man fokusere på perioden fra år 2000.

Mange har kik på vores pensionspenge

Efterløn eller ej - et svært valg for de fleste

Efterløn eller ej – et svært valg for de fleste

Så kom den nye tilbagetrækningsreform omkring efterlønnen. Alle har en mening om efterlønnen, og om den skal afskaffes eller ej. Det skal jeg ikke forholde mig til. Men jeg kan af forliget se, at politikerne endnu en gang bruger en stramning af modregningen af vores arbejdsmarkedspensioner i efterlønnen, som pisken til reelt at afskaffe efterlønnen for rigtig mange med en pensionsordning. Hvis man derimod ikke har sparet en krone op til sin pension, men i stedet sparet op i frie midler eller afdraget på gæld, så er der ingen modregning. Det er altså kun dem, der har en pensionsordning, der bliver ramt af den massive modregning, og er det rimeligt? Se en simpel beregning her.

Samspilsproblemer
Dette er kun endnu et led i en kæde, hvor dem, der via deres løn år efter år selv sparer op i en pensionsordning, bliver ramt af et samspil med offentlige ydelser. Det drejer sig udover efterlønnen, også for eksempel om modregning i folkepensionstillægget. Dette tillæg nedsættes nemlig gradvist ved voksende pensionsudbetalinger fra for eksempel en arbejdsmarkedspension. Tilsvarende samspil ses også for en hel række af andre offentlige ydelser, og samspillene er ofte ganske komplicerede og uigennemskuelige for de fleste.  Disse samspilsproblemer giver reelt marginale skatteprocenter på manges pensionsopsparing på omkring 60 %, som man tidligere har kunnet læse her på pensionsdebatten. Se artiklen her. De bør virkelig overveje at slappe lidt af og tage sig et stykke lagkage med banan, så de kan få styr på problemerne.

Læs mere »

Gruppeforsikringerne på generalforsamlingen 2011 i MP Pension

På MP Pensions generalforsamling 2011 den 27. april 2011 i Odense Congres Center havde jeg et indlæg om gruppeforsikringen og ændringerne heri. Klik her for at læse indlægget.