Vinteren står for døren

Med indførelsen af MP Pensions nye ordning har alle medlemmer fået tilknyttet nogle særlige bonushensættelser type B til deres ordning.

De medlemmer, der i 2008 valgte om til den nye ordning, fik den 1. januar 2009 overført 5 % af deres depot (pensionshensættelser) til denne type særlige hensættelser. Og i fremtiden vil 5 % af alle indbetalinger fra det enkelte medlem blive indsat på denne særlige ”konto”. Så fremover vil et medlem have sit normale depot, samt en “konto” for disse særlige hensættelser. Beregningen af pensionen vil så tage udgangspunkt i summen af de to indeståender.

I halvårsregnskabet 2009 kan man se, at der allerede pr. 30.juni 2009 er afsat 2.118 mio. kroner som særlige bonushensættelser, altså ca. 2 milliarder. De særlige pensionshensættelser adskiller sig på to måder fra de almindelige hensættelser.
Læs videre… »

Afkastet er fødekilden til medlemmernes pensioner

Bestyrelsesvalget i MP Pension 2009 er nu overstået, og jeg er glad for, at pensionskassens medlemmer har valgt mig og 4 andre nye kandidater ind i bestyrelsen for en treårig periode. De medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør således et helt nyt team. Det var ikke gået uden en stærk opbakning fra medlemmerne.

Det samlede resultat og stemmetallene kan ses på www.mppension.dk. Jeg synes, at valgresultatet taler for sig selv.  Stemmeprocenten var denne gang kun på 11.8 procent, men det er åbenbart vilkårene. Sidste gang i 2006 var den på 13.7 procent, og den har ved de seneste valg været faldende.

I bestyrelsen må vi nu i bestyrelsen arbejde for at gøre kommunikationen med medlemmerne langt bedre og mere forståelig. Jeg vil derfor arbejde stærkt på, at der i bestyrelsen straks fra starten kommer fokus på, at medlemmerne i foråret 2010 får en bedre pensionsoversigt end den, der blev sendt ud i 2009. Også fordi denne Pensionsoversigt 2010 vil være den første, hvor et medlem kan se den fulde konsekvens af indførelsen af den nye ordning. Og det gælder uanset om man har valgt den nye eller gamle ordning.

Og så skal der i bestyrelsen selvfølgelig være et løbende fokus på afkastet, og dermed på investeringsstrategien. Afkastet er nemlig den universale fødekilde til vore pensioner.

Jeg vil desuden forsøge at bevare en stor kontaktflade til medlemmerne af pensionskassen, for kun derved får jeg den fornødne inspiration til arbejdet i bestyrelsen.

Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Udbetaling af invalidepension på 15.365 kroner til 33 årig betales i stort omfang af fælleskassen.

MP Pension har i den nye ordning indført valgfrihed omkring dækning for invaliditet. Men selvom et medlem helt skulle fravælge invalidedækningen for at prioritere sin alderspension, så vil dette medlem alligevel komme til at dække en anseelig del af udgifterne til invalidepensionerne, fordi en del af udgifterne kommer fra fællesskabets store kasse, som vi jo alle bidrager til.

Et konkret eksempel

En illustration af dette kan man se ved at sammenligne pensionsoversigterne 2008 og 2009 for et 33 årigt medlem, der har valgt den nye ordning og som ikke længere indbetaler til MP. Hun har kun en sum stående fra indbetalinger før 2007. Invalidepensionerne og præmierne for de to år er angivet til:

Normalt dækker de samlede invalidepræmier i en pensionskasse alle udgifterne til invalidepensionerne for dem, der ulykkeligvis måtte blive invalide. Men her ses det tydelig, at den lovede pension ved omvalget i efteråret 2008 er steget temmelig voldsomt (faktisk 234 %), og det burde være indlysende for enhver, at den kun svagt stigende præmie ikke kan dække hele denne dramatiske stigning i pensionen fra 2008 til 2009.

Men hvor kommer mon alle de manglende penge så fra?

Læs videre… »

Det skal arbejdes alvorligt med investeringerne

I den netop udsendte valgavis til bestyrelsesvalget 2009 kan man læse, at de kandidater, der har rod i den siddende bestyrelse og i de faglige foreninger, mener, at der nu er styr på investeringerne i MP. Med en sådan udmelding er det sommetider klogt at kikke lidt tilbage på, hvad denne bestyrelse tidligere har sagt. På generalforsamlingen i april 2009 sagde formanden følgende (ordret citeret fra referatet):

“Vi er blevet valgt på nogle løfter, som vi har givet jer, på et valggrundlag. Vi lovede at arbejde for ordentlige pensioner til medlemmerne og en bedre forrentning af afkastet, end vi havde fået de seneste år. Vi var ligesom medlemmerne ikke tilfredse med det afkast, vi havde fået. Det ville vi arbejde for at forbedre……….Vi har haft fokus på investeringsområdet om det grundlag, vi havde i bestyrelsen for et bedre afkast. Vi har haft temadage, vi har haft seminarer, vi har haft folk udefra, vi har gjort meget for at have fokus på investeringsområdet.”

Ja der kan man se. Bestyrelsen har angiveligt i den forgangne periode arbejdet intenst med at få afkastet op. Men hvordan er det så lige gået i de sidste 3 år:

Læs videre… »

I de seneste numre af Gymnasieskolen 16/09 og Magisterbladet 15/09 kan man læse, at de tre faglige foreninger bag MP Pension (DM, GL og Psykologforeningen) har opstillet (de bruger ordet opstillet) deres 6 ”egne” kandidater ud af i alt 13 opstillede til det kommende bestyrelsesvalg i MP Pension trods det, at de også udenfor valget udpeger 3 medlemmer. De tre foreninger har opstillet disse 6 kandidater (MB = Medlem af den nuværende bestyrelse):

En bedre fundering af den nye ordning påkrævet

Jeg forsøgte i Magisterbladet 15/2009 i september at rejse en debat blandt medlemmerne om det hensigtsmæssige i, at den nye ordning ikke er fuldt funderet (der er ikke i fuldt omfang afsat penge til det enkelte medlems pension), og at størrelsen af vores pensioner derfor er afhængige af store udlodninger fra egenkapitalen, som alene fremtidige bestyrelser beslutter.

Hvis jeg var et yngre medlem ville jeg være noget bekymret over, at der ikke i fuldt omgang afsættes penge til de lovede pensioner i fremtiden.

Mit indlæg kom til verden efter, at jeg havde debatteret det en del med pensionseksperter på både Københavns og Århus Universitet, Aktuarforeningen og Finanstilsynet. Nu har næstformanden i MP Pension, Bjarne Andresen, så svaret mig i Magisterbladet 16/2009, et noget letbenet svar holdt i meget generelle vendinger.

Finanstilsynets påbud

I svaret forholder Bjarne Andresen sig slet ikke til, at Finanstilsynet i foråret 2009 gav MP Pension et decideret påbud om at skrive ud til alle 70.000 medlemmer og oplyse om, at størrelsen af et medlems pension var afhængig af  netop disse (store) årlige udlodninger fra egenkapitalen.

Finanstilsynet satte med deres påbud stærkt fokus på, at medlemmerne skulle være meget opmærksomme på disse udlodninger – Bjarne Andresen mener derimod, at det skal bestyrelserne nok tage sig af. Og det er ikke hver dag Finanstilsynet sådan påbyder en pensionskasse at skrive ud til deres medlemmer, faktisk sker det yderst sjældent. Derfor syntes jeg, at der er vigtigt, at vi en alvorlig medlemsdebat om dette. Det er noget jeg vil tage op i bestyrelsen, hvis jeg skulle være så uheldig at blive valgt.

Se begge indlæg i Magisterbladet her.

Hvilken vin mon der bliver råd til for vores pension?

I MP Pensions nye ordning er der en række valgmuligheder, og det er kun godt. Man kan nu på MPs hjemmeside læse om den såkaldte højere startpension, hvilket vil sige, at et medlem kan vælge at starte med 28 % mere i pension det første år, mod at pensionen så er faldende gennem pensionistlivet.

Aftrapning af folkepensionen

Men som med alt omkring pension er der mange ting man skal tage højde for, og med højere startpension er der et vis samspil med folkepensionen. Det er lettest at illustrere for et enligt medlem af MP. Folkepensionen består af en grundpension plus et folkepensionstillæg. Det maksimale tillæg er for en enlig på 5.289 kroner om måneden. Men hvis den pågældende har supplerende pensioner i området 59.100 – 270.600 kroner om året aftrappes tillægget med 30 kroner for hver 100 kroner den supplerende pension stiger, og tillægget falder helt væk ved supplerende pensioner over de 270.600 kroner.

Læs videre… »

Får jeg mon det der står på Pensionsoversigten?

 I MP Pensions nye ordning har alle medlemmer nu fået en pensionsoversigt 2009, hvoraf det fremgår at deres nuværende eller fremtidige pension består af en grundpension plus en tillægspension. Den andel som tillægspensionen udgør af den samlede pension er på pensionsoversigten angivet gennem en tillægsprocent.

Grundpension og tillægspension

I den nye ordning udbetales grundpensionen fra et medlems (normale) depot. Det er altså penge, der gennem årene er sat til side til netop dette medlem, nøjagtig som i MPs gamle ordning.

Der er derimod ikke løbende under et medlems årlige indbetalinger afsat penge til det enkelte medlems tillægspension. Derfor kaldes ordningen delvist ufunderet. Størrelsen af tillægspensionen beror ved udbetalingen af pensionen i de enkelte år på, dels om der er de fornødne penge til stede på egenkapitalen, dels om den til den tid siddende bestyrelse bevilger udlodningen. Der er altså ingen lovmæssig garanti for tillægspensionen.
Læs videre… »

Der er meget at tænke over i MPs nye ordning

MP Pension har med den nye ordning indført en valgfrihed, f.eks. i størrelsen af et medlems invalidepension. Dermed kan det enkelte medlem i en vis udstrækning selv prioritere om de årlige indbetalinger skal gå til opsparingen til alderspension eller til en invalidedækning. Især ældre medlemmer betaler en relativ høj pris for deres invalidedækning, så de kunne måske fravælge noget af  deres invalidedækning mod til gengæld derved at få en højere alderspension.

Se på dette link en sammenligning af dæknings-oversigterne for et 59 årigt medlem med 100 pct. henholdsvis 40 pct. invalidedækning. Medlemmet får ca. 20.000 kroner mere i årlig pension som 67 årig ved at nedsætte invalidedækningen. Læs videre… »

Arbejdsmarkedspensionerne må betræde nye veje

Stort set alle lønmodtagere indbetaler i dag over lønnen til en arbejdsmarkedspension. I disse år begynder de store årgange efter krigen så at gå på pension, og mange af dem vil opleve, at deres pensioner ikke holder vand. Sandhedens time er kommet, og denne er sandelig ikke på alle områder pæn. Derfor er det på tide at overveje, om systemet nu også er skruet rigtigt sammen.

En lønmodtagers pensionsselskab (pensionskasse, livsforsikringsselskab el. andet) vælges oftest ikke af den enkelte, men af arbejdsgiveren og/eller lønmodtagerorganisationerne gennem den indgåede overenskomst eller gennem ansættelseskontrakten. Den enkelte lønmodtager tvinges således oftest, måske for livstid, ind i et bestemt selskab eller ender op med en sjat her og en sjat der på grund af mange jobskifts.

Pensionsopsparing bygger på særdeles langvarende aftaler. En lønmodtager på 25 år kan se frem til 40 år med indbetalinger og derefter i snit 20 år som pensionist. Det vil sige, at den pågældende har en aftale kørende med sit pensionsselskab i 60 år, og i de sidste 20 år vil livskvaliteten være direkte forbundet til pensionsselskabets formåen gennem alle disse 60 år.

Hvad nu hvis en person er blevet tvunget ind i den ”forkerte” pensionskasse – er det så bare ”bad luck” og ”bedre held i næste liv”?

Læs videre… »