NemID gør det let at indsamle fuldmagter

Vore pensionskasser har fået et problem, som i sidste ende kan ramme deres medlemmer på pensionen. Nye regler for anvendelsen af fuldmagter på generalforsamlingerne udgør nemlig en latent risiko for misbrug.

Ny Selskabslov i 2009
Sagen er den, at vi i 2009 fik en ny selskabslov, hvori der i § 80 står, at ”Kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig”. Det betyder, at aktionærer og anpartshavere i aktieselskaber og anpartsselskaber (kapitalselskaber) altid har en ret afgive fuldmagt til en anden person, og der kan ikke i vedtægterne for selskaberne lægges en begrænsning på antallet af fuldmagter en person kan bære. Loven overtrumfer en sådan begrænsning.

Denne paragraf i den nye selskabslov gælder mærkeligt nok også for tværgående pensionskasser, selv om de jo ikke er kapitalselskaber. De er foreninger ejet af medlemmerne. I kapitalselskaber stemmer man rimeligt nok efter antal aktier (formue), medens man i tværgående pensionskasser stemmer med én stemme pr. medlem uanset opsparing i pensionskassen. Der er altså en helt fundamental forskel mellem de to organisationsformer.

Lille gruppe kan tage magten
Mange pensionskasser har rigtig mange medlemmer, hvoraf kun et mikroskopisk mindretal møder op på generalforsamlingerne. En meget lille gruppe af stålsatte medlemmer med et bestemt mål kan let med det rigtige kontaktnetværk elektronisk indsamle de 50-500 fuldmagter, som vil give dem den totale kontrol over generalforsamlingen i mange pensionskasser, og dermed kan de stemme deres specialønsker igennem. Dette har ikke noget med demokrati for den brede medlemsskare at gøre. Denne aktive indsamling af fuldmagter giver magten til dem, der har kontaktnetværket til at indsamle fuldmagterne.

Opfordring til Ole Sohn
For at ændre på denne tilstand vil jeg opfordre Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (SF) til at fremsætte en ændring til Lov om Finansiel Virksomhed således at der i lovens § 116, der netop omhandler de tværgående pensionskasser, tilføjes et stk. 3 ”Selskabslovens § 80 gælder ikke for tværgående pensionskasser”, efterfulgt af et stk. 4 ”Pensionskassen skal i sin vedtægt have regler for brug af fuldmagter på generalforsamlingen”. En sådan ændring af loven vil være rettidig omhu af ministeren, før der sker noget alvorligt.

På den måde sikres, at det alene er medlemmerne i pensionskasserne, der via vedtægterne på ægte demokratisk vis regulerer brugen af fuldmagter i deres pensionskasse, f.eks. ved at lægge loft over antallet af fuldmagter den enkelte må ”bære” eller bestemme, at der skal anvendes instruksfuldmagter i stedet for generalfuldmagter. Sådan bør det da være i en forening, hvor selskabsloven ikke bør regulere forholdene omkring brugen af fuldmagter.

Til sidst vil jeg også anføre, at en pensionskasse med fornuftige fuldmagtsregler vil stå stærkere i et eventuelt liberaliseret pensionskassemarked, hvor medlemmerne får mulighed flytte. Fuldmagtsreglerne vil være en væsentlig konkurrenceparameter, for hvem vil søge mod pensionskasser, hvor lempelige fuldmagtsregler udgør en latent risiko for medlemmets pensionsopsparing.

Lars Kalsen
Medlem af bestyrelsen i MP Pension
www.kalsen.dk

Udfordringen
Den helt store udfordring for bestyrelserne og investeringsafdelingerne fremover er den lave rente, især hvis renten forbliver på det nu lave niveau. Som det ses af fig.1 er renten for 30 årige realkreditobligationer siden 1991 faldet fra omkring 10 procent til i 2011-2012 under 5 procent (det helt præcise tal for 2011 er 4.7 procent).

Fig.1 - Renten for 30 årig realkreditobligation med tendenslinje

Af det årlige afkast skal der betale PAL-skat, og satsen herfor var i 2011 på 15 procent. I 2012 har staten sat procenten op til 15.3 procent. Det vil sige, at ved investeringer i obligationer har pensionskasser og pensionsselskaber af en rente på 4.7 procent nu kun i 2012 omkring 4 procent tilbage til forrentning af medlemmernes opsparing, hvilket ikke er nok til at give den forrentning på de 4.25-4.5 procent, som de højeste garantier er på. Konklusionen er, at pensionsselskaberne og pensionskasser ikke blot bevidstløst kan investere i lange obligationer, hvis de vil opfylde medlemmernes forventninger.

Der er også på fig.1 angivet en tendenslinie for renteudviklingen i perioden, hvilket klart viser de udfordringer, som pensionsbranchen står overfor.

Andre investeringstyper
På den baggrund har alle ansvarlige bestyrelser og investeringsafdelinger i pensionskasser og selskaber da også blikket rettet mod andre investeringstyper, der kan supplere afkastet fra obligationer, og derved få det samlede afkast op på et niveau, der matcher forventningerne hos medlemmerne. Men disse investeringer skal foretages på en måde, så man tager en kontrolleret risiko for at få det forventede højere afkast. En spredning af investeringen på flere aktivtyper og investeringsmarkeder globalt indgår her som et vigtigt element for at mindske risikoen. For at holde styr på risikoen har risikoanalyser da også fået et meget større fokus hos bestyrelserne i de senere år.

Det hører også med til billedet, at afkastet fra perioden 1991-2000 sammenlignet med perioden 2000-2011 generelt er faldet en del. Dette er tidligere beskrevet her på bloggen, se artiklen her.

Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Download en detaljeret tabel over afkastene 2000-2011.

Fig. 1 - Nominelle pensioner i kroner for en enlig

Pensioner skal gerne give tryghed gennem hele pensionistlivet. Derfor er udviklingen over tid af pensionerne en vigtig parameter for ethvert medlem af en pensionskasse, og egentlig er det for den enkelte den samlede årlige udbetaling af pensioner fra forskellige kilder, der betyder noget. Det danske pensionssystem bygger jo på tre ben - arbejdsmarkedspensioner, offentlige ydelser og privat opsparing. Især samspillet mellem folkepensionen og arbejdsmarkedspensionerne har en stor betydning for det samlede billede.

Flade arbejdsmarkedspensioner
I MP Pension er pensionerne beregnet med en forudsat rente på 4.25 % af opsparingen. Ved en kontorente på 4.25 % vil det give en pension, der hverken stiger eller falder, men er en “flad” pension gennem hele pensionistlivet. Folkepensionen består af grundpension, som de sidste 17 år i gennemsnit er steget med 2.43 % om året. Herudover er der til folkepensionen knyttet et pensionstillæg, der nedtrappes, hvis man har supplerende indtægter - for eksempel fra en arbejdsmarkedspension - og falder helt bort ved store supplerende indtægter.

Enlig
På figur 1 er vist pensionerne i nominelle kroner for et enligt medlem af MP Pension med den “flade” pension på 20.000 kroner om måneden svarende til 240.000 kroner om året, samt medlemmets folkepension og ATP. ATP pensionen er sat til 15.000 kroner og antages at stige med en inflation på 2 % om året. Folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og grænsen for start af modregning antages hver at stige med de historiske 2.43 % om året. De præcise forudsætninger kan ses her.Det ses af figur 1, at medlemmets samlede pension i nominelle kroner er stigende båret af stigningerne i ATP-pensionen og i folkepensionen. Folkepensionen stiger, fordi satserne reguleres opad år for år, men også fordi for grænsen for modregning rykkes opad år for år, således at den “flade” pension fra MP Pension modregnes mindre og mindre. Dette tilsammen giver en markant vækst i den samlede folkepension og ATP-pension.

Det skal siges, at en enlig med 240.000 kroner om året i arbejdsmarkedspension vil gennem alle årene få et pensionstillæg til folkepensionen, hvorfor den samlede folkepension har stor vækst gennem alle årene, da både satsen og modregningsgrænsen stiger år for år. Har medlemmet en pension på 300.000 kroner eller 400.000 kroner vil billedet forrykke sig noget, da den pågældende så ikke de første år vil få pensionstillægget, hvorfor væksten i folkepensionen ikke vil være så markant de første år. Dette kan ses her.

Reglerne kan ændres
Det skal understreges, at de viste figurer baserer sig på de nuværende regler, og derfor forudsætter, at der ikke røres ved den måde folkepensionen beregnes på eller ved reguleringen af satserne. Det er også forudsat, at de viste medlemmer ikke har yderligere supplerende indtægter fra f.eks. ratepensioner eller arbejdsindtægter udover arbejdsmarkedspensionen fra MP Pension og ATP. Det skal også nævnes, at arbejdsmarkedspensioner fra pensionskasserne har forskellige udbetalingsprofiler, så man kan ikke umiddelbart sammenligne med andre kasser.

Fig. 2 - Pensioner for en enlig i 2011 købekraft

Købekraft
Den samlede pension i nominelle kroner stiger altså for det viste medlem. Forudsætter vi nu en inflation på 2 %, er det muligt at omregne pensionerne for en pensionist til 2011 købekraft. Dette er vist på fig. 2. Her ses, at den samlede pension ikke bevarer sin købekraft gennem pensionistlivet. Det er der forskellige holdninger til. Nogen vil sige, at man har mindre brug for pengene sent i livet, andre vil lægge mere vægt på købekraften.

Gifte og samlevende
For gifte og samboende er der tilsvarende regler for samspillet mellem supplerende indtægter og folkepensionen. Det vigtigste er, at et ægtepar tilsammen får et lidt mindre pensionstillæg end en enlig, og grænserne for nedtrapningen er anderledes. Nedtrapningen sker nemlig på basis af ægteparrets samlede indtægter. For at vise et helt nøjagtigt resultat er det nødvendigt at kende det enkelte ægtepars indtægtsforhold og situation, men forudsætter man et jævnaldrende pensionistægtepar, der begge har en arbejdsmarkedspension fra MP Pension og 15.000 kroner hver i ATP, så kan man få en idé om udviklingen af den samlede pension ved at klikke her.

Fra eksemplerne kan man se, at for de højeste MP Pensioner stiger folkepensionen kun med den “normale” udvikling i satserne, fordi der stort set ikke udbetales et pensionstillæg til folkepensionen før sent i livet. Det fremgår tydeligt af nogle af graferne, hvor man rammer grænsen for at få pensionstillægget. Der er et knæk på kurven, fordi vækstraten i den samlede folkepension stiger på grund af, at der nu udbetales pensionstillæg.

Jeg ser gerne kommentarer til oplysninger i dette indlæg, især om det stemmer overens med de forventninger, som både unge og ældre har til deres pensionisttilværelse.

Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Download hele indlægget i pdf her.

Copyright: Må frit citeres og bruges, når blot kilden pensionsdebat.dk opgives.

Pensionskasserne skal have kontrol over risikoen, når finansmarkederne raser

Forleden kunne man i mange aviser læse, at de pensionskasser og pensionsselskaber, der forvalter arbejdsmarkedspensionerne her i Danmark var godt rustede ovenpå finanskrisen i 2008. Faktisk skulle de pågældende forvaltere have haft et gennemsnitligt afkast på 6.8 % før skat i perioden 2008-2010. Kilden til artiklerne var et indlæg på FTFs hjemmeside med titlen “Danske arbejdsmarkedspensioner godt rustede til en ny krise“. Indlægget var baseret på en publikation fra OECD fra 25. juli 2011.

Det fremgår ikke særlig tydeligt af OECD publikationen, hvilke pensionskasser og pensionsselskaber OECD har taget med i deres opgørelse. Derfor har jeg spurgt organisationen i Paris om, hvorledes opgørelsen er lavet, men jeg har ikke fået noget svar. I stedet har jeg lavet en opgørelse over afkastet i de tre år for alle de pensionskasser og selskaber, der har med arbejdsmarkedspensioner at gøre, herunder også ATP og LD. Læseren kan se opgørelsen her.

Styr på risikoen er vigtigt
Som det ses er der en meget stor spredning mellem de enkelte forvaltere, faktisk fra ATPs +12.4 % til de fem i bunden, der stadig slæber rundt med et negativt afkast. Tendensen er, at bunden udgøres af de selskaber, som i 2008 - grundet en stor risikotagning - løb ind i nogle store tab. Omvendt er dem, der ligger i toppen, tilsyneladende de selskaber, som har formået at begrænse tabene i 2008. MP Pension er lidt speciel, fordi pensionskassen i 2008 stadig havde den gamle ordning, som gav visse bindinger på, hvor stor risiko kassen kunne tage. Derfor blev pensionskassen ikke blev så hårdt ramt af krisen i 2008, som den kunne være blevet med en højere risiko i investeringerne (e.g. flere aktier), og det trækker gennemsnitsafkastet op. 

Dette viser, at det er vigtigt at have gode afkast i gode år, men det er så sandelig også vigtig at have styr på risikoen, når finansmarkederne går nedad. Det er ATP tilsyneladende rigtig gode til, se blot deres afkast på +18.8 % i 2008 henover finanskrisen (om dette afkast så er helt retvisende er en anden noget teknisk diskussion, som ikke skal tages her).

Nu er en tre-årig periode ikke særlig lang tid, og for pensionsopsparing er det det langsigtede afkast, der tæller i sidste ende på pensionen. Læseren kan derfor til sammenligning se tallene og rangeringen for en ti-årig periode her.

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Nedenfor kan ses afkastet for en række pensionskasser og selskaber midlet over perioden 2000-2010. Det er ingen idé i at gå længere tilbage, fordi finansmarkederne har ændret sig markant efter år 2000 (se link nederst i artiklen), og hvis man skal tænke fremadrettet og konstruktivt bør man fokusere på perioden fra år 2000.

Download en specificeret liste her.

MP Pension ligger lidt langt nede på listen. Det skyldes det dårlige afkast i perioden frem mod finanskrisen i 2008. Faktisk klarede MP Pension finanskrisen nogenlunde sammenlignet med mange andre pensionskasser, og det skyldes paradoksalt nok, at den gamle ordning gav en vis binding på investeringerne, så der ikke var så mange penge investeret i aktier. Desuden gav gevinster på renteafdækningen også et positivt milliard bidrag til afkastet. I 2009 og 2010 har MP så haft gode afkast, fordi finansmarkederne rejste sig igen. Det gælder nu om at bevare denne positive trend, hvilket blandt andet sker ved, at der siden 2008 er blevet opbygget en helt ny mere professionel investeringsafdeling, som gør meget for at forsøge at optimere det risikojusterede afkast.

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

PS! Skulle nogen ønske flere pensionskasser eller selskaber med i oversigten udvider jeg den gerne. Bare skriv en kommentar eller send mig en email via www.kalsen.dk.

Du kan læse mere om de ændrede finansmarkeder og det faldende afkast i pensionskasserne på dette link.

Efterløn eller ej - et svært valg for de fleste

Så kom den nye tilbagetrækningsreform omkring efterlønnen. Alle har en mening om efterlønnen, og om den skal afskaffes eller ej. Det skal jeg ikke forholde mig til. Men jeg kan af forliget se, at politikerne endnu en gang bruger en stramning af modregningen af vores arbejdsmarkedspensioner i efterlønnen, som pisken til reelt at afskaffe efterlønnen for rigtig mange med en pensionsordning. Hvis man derimod ikke har sparet en krone op til sin pension, men i stedet sparet op i frie midler eller afdraget på gæld, så er der ingen modregning. Det er altså kun dem, der har en pensionsordning, der bliver ramt af den massive modregning, og er det rimeligt? Se en simpel beregning her.

Samspilsproblemer
Dette er kun endnu et led i en kæde, hvor dem, der via deres løn år efter år selv sparer op i en pensionsordning, bliver ramt af et samspil med offentlige ydelser. Det drejer sig udover efterlønnen, også for eksempel om modregning i folkepensionstillægget. Dette tillæg nedsættes nemlig gradvist ved voksende pensionsudbetalinger fra for eksempel en arbejdsmarkedspension. Tilsvarende samspil ses også for en hel række af andre offentlige ydelser, og samspillene er ofte ganske komplicerede og uigennemskuelige for de fleste.  Disse samspilsproblemer giver reelt marginale skatteprocenter på manges pensionsopsparing på omkring 60 %, som man tidligere har kunnet læse her på pensionsdebatten. Se artiklen her.

Risikovillig kapital og FIH Bank
Herudover har politikerne også på anden vis fået øje på de store opsparede pensionsformuer. Der blev for eksempel først i 2011 indgået en aftale, hvor pensionsselskaberne skal stille risikovillig kapital til rådighed for virksomheder, som bankerne ikke vil låne penge. Det kan være fint nok, hvis afkastet er rigtigt højt og følger risikoen, men jeg tvivler på, at det bliver tilfældet. Virksomhederne ønsker en billig finansiering for lønmodtagernes pensionsmidler, og jeg tror, at pensionsselskaberne kommer til at miste afkast på den konto, hvilket betyder mindre pensioner.

I Folketinget kører netop nu et lovforslag, hvor ATP skal have lov til at overtage den skrantende FIH Bank fuldt ud. Lovforslaget hænger sandsynligvis sammen med, at staten har stillet nogle enorme garantier på omkring 50 milliarder kroner for at redde banken, og de udløber i 2013. Staten har for at komme ud af disse garantier i stedet valgt at lade pensionsformuen i ATP være med til at redde banken. Men om dette nu også til fordel for vores ATP-pensioner, det tvivler jeg på.

Skat på pensionsindbetalinger
AE-rådet har også netop foreslået, at man beskatter pensionsindbetalingerne her og nu, mod at pensionister senere hen fik deres pension udbetalt skattefrit. Det ville give mange penge til statens finanser her og nu, hvorfor mange politikere ikke er afvisende for forslaget. Dette vil jeg være yderst betænkelig ved, for et ungt medlem, der i dag så ikke længere vil have fradrag for pensionsindbetalinger, vil så om 30-40 år være pensionist i et samfund, hvor pensionister ikke betaler skat. Det holder ikke, for jeg tror jeg simpelthen ikke staten magter at holde denne pagt. Kommende pensionister vil være bedst tjent med, at deres skattemidler først indbetales under deres pensionistliv, så der også til den tid er råd til velfærd. De kan ikke være interesserede i at penge bruges af politikere her og nu til at finansiere deres mange idéer.

Min pointe – Pensionsopsparing bliver undermineret
Min pointe med dette er, at mange – især politikere – har fået øje på de store pensionsformuer, og mange af dem vil gerne have deres kortsigtede mål tilgodeset ved at bruge løs af pengene på den ene eller anden måde. Det ser heller ikke ud til, at nogen interesseorganisation effektivt varetager opsparernes interesser og sætter hælene i. Det er en utalt mangel på området. Der er simpelthen brug for en organisation, som kan varetage pensionsopsparernes interesser overfor dem, der ønsker at bruge pensionsformuen til andet end pensioner.

På sigt er jeg desværre bange for, at incitamentet til at spare op til pension bliver totalt undermineret, hvis tingene bliver ved med at køre i den retning, som er beskrevet ovenfor.

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Afkastet faldet 4-6 procent point
Mange pensionsinstitutter lader sig lulle i søvn af, at de over en lang årrække har haft et relativt højt afkast, f.eks. i de 20 år fra 1990-2010. Men det skal man passe på med, for det ser ud til at finansmarkederne har ændret sig fundamentalt over tid. Dette kan tydeligt ses i tabel 1.

Tabel 1 – Afkastet efter skat i nogle pensionskasser

Ser man i tabellen udelukkende på afkastet i hele perioden 1992-2010, så er det på omkring 6-7 % i gennemsnit for de enkelte pensionskasser, hvilket må siges at være rimeligt. Bryder man derimod perioden op, så ses det, at afkastet for pensionskasserne i perioden 1992-2000 lå i intervallet 8-10 %, medens det i perioden 2001-2010 kun var på 4-5 %. Der har altså været et fald mellem de to perioder på ikke mindre end 4-6 procent points, eller cirka en halvering af afkastet. Dette skyldes blandt andet, at renten i mange år generelt har været faldende, men også, at vi i perioden 2001-2010 har oplevet store udsving på aktiemarkedet med to meget store aktiedyk, som har trukket gennemsnittet ned.

Bestyrelserne kan ikke leve af fortiden
Det er på den baggrund uhyre vigtigt, at bestyrelserne i vore pensionskasser har fuldt fokus på dette, når de fastsætter de fremtidige investeringsstrategier. De kan ikke leve i eller af fortiden og blot henvise til det gode afkast de sidste 20-30 år, de skal tage udgangspunkt i situationen her og nu – og så se fremad.  Det er en del af deres strategiske ledelsesopgave.

Det er ikke længere nok for dem blot at satse på at købe nogle langvarige obligationer, for disse giver ikke det afkast, som de gjorde tidligere. Aktier har derimod historisk givet et højere afkast over en periode, men afkastet af aktieinvesteringer svinger også langt mere (man siger, at de har en større risiko).

Rettidigt omhu
Så bestyrelserne i pensionskasserne står overfor nye tider med at finde den rigtige sammensætning af investeringsporteføljen med udgangspunkt i de til enhver tid eksisterende finansmarkeder. Og det er det risikojusterede afkast, der skal optimeres til glæde for medlemmerne. Dette er en balancegang mellem hensynet til et godt og stabilt gennemsnitligt afkast og så den risiko pensionskassen eller pensionsselskabet løber, og det kræver virkeligt rettidigt omhu.

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Download artiklen i pdf-format.

Foråret 2011 skulle være på vej

Når man sparer op til pension her i Danmark beskattes afkastet af ens opsparingen hvert år med den såkaldte pensionsafkastsskat (PAL-skat), hvilket også gælder for opsparing i en pensionskasse. Før 1. januar 2010 blev denne skat på 15 % af året investeringsafkast opgjort og betalt samlet af  pensionskassen ud af årets afkast. I forbindelse med nogle skatteændringer blev denne skat gældende fra 1. januar 2010 imidlertid overført fra institutniveau til individniveau, hvilket betyder, at skatten år for år trækkes på den enkeltes konto hos pensionskassen, i stedet for som før 2010 at blive trukket af pensionskassens samlede afkast før medlemmernes konti blev tilskrevet rente.

Kontorenten
Den forrentning, som et medlem får af sin konto (eller sit  depot) hos en pensionskasse, kaldes traditionelt for kontorenten (eller depotrenten). Fra 2010 betales PAL-skatten altså ikke længere direkte af afkastet før det tilskrives den enkeltes pensionsordning, men betales af den enkelte efter tilskrivningen af årets andel af afkastet før skat til hans eller hendes konto. Det er dog normalt stadig pensionskassen som opgør og indbetaler PAL–skatten for den enkelte til Skat. Derfor kan man diskutere, om det er kontorenten før eller efter skat, der er mest interessant for et medlem.

Traditionelt har pensionskasserne før 2010 udmeldt kontorenten efter PAL-skat, men nu ser man nogle pensionskasser udmelde kontorenten før skat eller nogle udmelder både satsen før og efter skat. Det kan virke en smule forvirrende, hvis man ikke lige er opmærksom på ændringen fra 2010. Især kan det forvirre, hvis man gerne vil følge med udviklingen over tid eller sammenligne pensionskasser, for så er kontorenten efter skat det, som man skal fokusere på. Kontorenten efter skat er jo også er den reelle forrentning et medlem af en pensionskasse får af sin konto efter PAL-skatten er betalt. Så er godt bud er, at et medlem af en pensionskasse indtil videre interesserer sig for kontorenten efter skat.

I MP Pension blev kontorenten således for 2011 fastsat til 4.0 procent, og da PAL-skatten jo udgør 15 procent, kan kontorenten før skatten trækkes hos den enkelte beregnes til 4.0 procent/0.85 = 4.71 procent. Så godt nok får et medlem tilskrevet 4.71 procent på sin konto, men i samme åndedrag hæves 0.71 procent til at betale PAL-skatten med, så den reelle forrentning af kontoen er 4.0 procent.

Medlemmer i udlandet
Ændringen kan dog have betydning, hvis man bor i udlandet og ikke er fuldt skattepligtigt i Danmark, for så har man mulighed for at blive fritaget for betaling af PAL–skatten. Derved undgår man, at pensionskassen tilbageholder 15 % af det årlige afkast af ens pensionsordninger til Skat, hvilket betyder, at man reelt får tilskrevet sin konto med den højere kontorente før skat.

Man skal dog selv ansøge Skat i Danmark om skattefritagelse. Det gør man ved at indsende blanket nr. 07.058 ” Pensionsafkast – Ansøgning om, at mit penge- og/eller pensionsinstitut fritages for at indeholde og indbetale pensionsafkastskat”. Blanketten  kan hentes her.

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

PS! Man kan se en uddybning på dette link.

Effektiv marginalskat for stigninger i pensionen

Vi har her i Danmark for snart mange år siden gennem vore arbejdsmarkedspensioner indført et delvist opsparingsbaseret pensionssystem til at supplere de offentlige ydelser. At arbejdsmarkedspensionerne er opsparingsbaserede betyder blandt andet, at vi selv indbetaler til dem via vores løn, og at størrelsen af de udbetalte pensioner afhænger af, hvor stor en rente pensionsselskaberne magter at give opsparingen. OECD anbefaler et sådant opsparingsbaseret system, fordi det indebærer en stor aflastning af fremtidige offentlige forpligtelser. 

Værdien af den enkeltes pension er således en kombination af pensionsselskabernes evne til at skabe afkast, beskatningsreglerne ved både indbetalingen til og udbetalingen fra pensionsopsparingen og ikke mindst samspillet med en lang række offentlige ydelser. Det giver et ganske kompliceret system, hvor den enkelte let kan være prisgivet, når han eller hun skal tage de helt nødvendige langsigtede beslutninger omkring planlægningen af sin pensionsopsparing. Dette komplicerede system har også den effekt, at de fleste pensionister bliver effektivt beskattet med cirka 60 % af stigninger i deres supplerende pensioner, f.eks. deres arbejdsmarkedspensioner.

Skat
Med den seneste skattereform har vi reelt kun to skatteniveauer her i landet. Der er nogle, der kun betaler en bundskat på ca. 37 %, og så er der nogle, der for den øverste del af indtægten betaler topskat, og derfor her i 2011 har en marginalskatteprocent på 51.5 %. Grænsen for at betale topskat ligger i 2011 ved en bruttoindtægt inkl. AMB på 423.805 kroner, hvilket svarer til 35.317 kroner om måneden. Den seneste skattereform ændrede betydeligt på skattebehandlingen af både vore indbetalinger til pensionsordninger og af udbetalinger fra ordningerne. Generelt blev topskattegrænsen ved skattereformen løftet noget, hvorved en del personer, selv med længerevarende uddannelser, ikke længere har fuldt fradrag i topskatten for deres pensionsindbetalinger.

Samspillet med offentlige ydelser
Der har også de seneste år været et stigende fokus på samspillet mellem den enkeltes supplerende pensionsydelser (arbejdsmarkedspensioner inkl. atp, private ordninger) og så de offentlige ydelser. F.eks. består folkepensionen i 2011 af et grundbeløb for en enlig på 66.624 kroner plus et folkepensionstillæg på 69.192 kroner. Men tillægget aftrappes så snart man har supplerende pensioner på over 62.500 kroner. Aftrapningen sker ved, at for hver 100 kroner mere en folkepensionist får udbetalt i pension aftrappes tillægget med 30.90 kroner, hvorved det er fuldstændig aftrappet ved en supplerende pension på 286.400 kroner . Denne aftrapning kan betragtes som en slags skat på pensionsopsparing, som bør med ind i billedet, når den enkelte skal tage rationelle beslutninger omkring sin pensionsopsparing.
 
Der findes en hel række andre offentlige ydelser, som påvirkes af den enkeltes supplerende pensioner. Niels Rasmussen har lavet en ganske illustrativ kurve, som viser, hvordan en ekstra udbetaling af f.eks. 100 kroner fra en supplerende pension bliver beskattet, når samspillet med en vifte af offentlige ydelser tages med. 

Stigninger i pensionen beskattes med 60 %
Kurven viser tydeligt, at for de fleste pensionister vil en stigning i pensionen blive effektivt beskattet med ca. 60 %, når det som beskrevet indregnes, at en række offentlige ydelser modregnes i stigningen. En forøget pension kunne f.eks. være resultatet af, at et pensionsselskab havde et godt afkast og derfor satte pensionerne op.

Stiger pensionen for en person således f.eks. med 10.000 kroner vil denne stigning for langt de fleste pensionisters vedkommende bliver beskattet med de omkring 60 %, således at der kun er 4.000 kroner mere til rådighed på pensionistens konto, medens det offentlige indkasserer 6.000 kroner. Det er ikke just befordrende for de flestes lyst til at sikre sig selv gennem egen pensionsopsparing. Man skal desuden huske på, at pensionister også udover dette betaler 15 % i pensionsafkastskat af det afkast, som deres pensionsopsparing giver hvert år.

Det skal bemærkes, at den viste kurve gælder for en pensionist, der bor i egen bolig. Hvis den pågældende bor til leje, så vil det for mange betyde en endnu højere effektiv skatteprocent på grund af boligstøttereglerne.

Skat, fradrag, samspil og afkast
Men der er også gevinster ved at placere sin opsparing i en pensionsordning. Ved at have sin opsparing placeret på en pensionsordning betaler man nemlig i dag kun 15 % i skat af årets afkast, hvilket er mindre end for en placering af midlerne som fri opsparing. Desuden kan den enkelte også have en gevinst ved pensionsopsparing, fordi de med en høj indkomst kan få fradrag i topskatten for indbetalinger, medens de måske kun skal betale ren bundskat af udbetalingerne.
 
Dette har en arbejdsgruppe i Det Økonomiske Råd prøvet at regne igennem, når der også tages hensyn til samspillet med offentlige ydelser. Arbejdsgruppen udmønter resultatet i et enkelt tal i form af en marginal afkastbeskatningsprocent for den pågældende opsparingsform. Arbejdsgruppen forestiller sig, at nogle modelpersoner i et enkelt år indsætter ekstra 40.000 kroner på en eller anden opsparingsform, og ser så på, hvorledes afkastet heraf er blevet effektivt beskattet efter udbetaling til pension.

Nedenfor er vist resultaterne for tre forskellige opsparingsordninger, hvor modelpersonerne tænke at lave en ekstra engangsindbetaling på de 40.000 kroner ved forskellige aldre.  De benyttede indkomster er median-indkomsterne for de enkelte grupper. Personer med længerevarende uddannelse ligger tæt ved grænsen for topskat, så her er beregningerne stærkt afhængige af, om den pågældende ligger over eller under topskattegrænsen med sin samlede indkomst. Den aktuelle løn for disse gennem livet vil kunne ændre tallene temmelig meget, især hvis man på visse tidspunkter i sit liv ”bryder igennem” topskattegrænsen.

Tabel 1 – Effektive skatteprocenter ved ekstra indbetaling af 40.000 kroner på forskellige opsparingsformer.
 (KMVU=Kort Mellemlang Videregående Uddannelse – LVU=Længerevarende Videregående Uddannelse)

Det ses for det første, at den for den enkelte optimale opsparingsform er i dag en kapitalpension, hvis man ikke kan få fuldt fradrag i topskatten for sine indbetalinger. Det skyldes især, at der ikke sker den store modregning af offentlige ydelser i denne opsparingsform. Det andet, som er meget tydeligt, er, at jo ældre man bliver jo mindre kan det betale sig at indbetale til pension. Faktisk giver en ekstra indbetaling til en livrente som 60 årig et tab i forhold til at spare op i fri opsparing.

Hvis man bor til leje, kommer der andre samspil med store offentlige ydelser i spil såsom et samspil boligstøttereglerne. Når boligstøtten indregnes i tallene ses, at man når op på effektive skatteprocenter på helt op til 83 %. Dette gør det meget svært for det fleste at planlægge langsigtet omkring sin pensionsopsparing, for hvem kan som 35 årig afgøre, om man som pensionist vil bo i en lejebolig?

Arbejdsgruppens konklusioner
Nu kan det være vanskeligt at formidle det samlede komplette budskab fra arbejdsgruppens rapport, fordi rapporten både bygger på de aktuelle skatteregler og på samspillet med de nuværende regler for nogle offentlige ydelser, og begge disse ting er i deltaljen ganske komplicerede. Hvis læseren vil studere beregningerne og forudsætningerne nærmere henvises til arbejdsgruppens rapport. Men jeg vil her citere fra konklusionen i Det Økonomiske Råds arbejdspapir for den er ganske klar:

”Efter Forårspakke 2.0 er kapitalpension den skattemæssigt optimale opsparingsform for personer, som ikke betaler topskat. Det skyldes denne opsparingsforms begrænsede effekt på aftrapningen af de sociale ydelser. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at skatte og overførselssystemet favoriserer én opsparingsform, mens arbejdsmarkedspensionerne, der for en stor del af befolkningen er tvungne opsparingsordninger, ikke giver tilstrækkelig fleksibilitet i valget af opsparingsordning til at tage højde for den skattemæssige favorisering, men i stedet typisk indebærer opsparing i form livrente. Denne problemstilling er særligt relevant for modtagere af boligstøtte, hvor forskelle i den effektive beskatning kan være betydelige.”

”Analysen afdækker en meget stor variation i den effektive afkastbeskatning på tværs af opsparingsformer, aldersgrupper og indtægtsintervaller. For personer med fuldt overblik over de gældende regler medfører skatte- og overførselssystemet således potentielt en stærk forvridning af opsparingsvalget. For personer, der ikke fuldt ud kan overskue det komplekse samspil mellem skatter og overførsler, kan der samtidigt opstå en kraftig uforudset merbeskatning, hvis de som følge af manglende overblik træffer et uhensigtsmæssigt opsparingsvalg.”

Konklusion – en uafhængig tænketank

Brug for at der bliver bundet en ny pensions buket

Arbejdsgruppen i Det Økonomiske Råd skriver også i konklusionen, at ”Det forekommer tvivlsomt, at de meget store forskelle i den effektive beskatning af forskellige opsparingsformer er fuldt tilsigtede af de politiske beslutningstagere. Analysen i denne artikel peger derfor på, at der kan være behov for et udredningsarbejde.” Jeg kan kun være fuldstændig enig, men en udredning skal efter min mening have et bredere perspektiv.

Jeg har selv foreslået i et debatindlæg i Jyllands Posten 30. november 2010, at der oprettes en tænketank omkring vores pensionsopsparing med dette lidt bredere perspektiv, da jeg mener, at der radikalt bør nytænkes omkring hele pensionsområdet, specielt omkring arbejdsmarkedspensionerne. Tingene er simpelthen alt for komplicerede til at noget almindeligt menneske kan basere deres beslutninger på nogen form for logik. Herudover er alt det ovenfor beskrevne baseret på de nugældende regler og skattesatser, og de kan ændres over en nat, hvis der er politisk flertal for det.

Vi har brug for et langt mere robust opsparingsbaseret pensionssystem, hvor den enkelte har en mulighed for at tilpasse sin opsparing efter behov og med en indbygget garanti for, at pensionerne ikke kan udhules af hovsa beslutninger i Folketinget.

Selvfølgelig vil der ske en udvikling i samfundet i den lange periode på måske 60 år, som en pensionsopsparing rækker over, men systemet må være sådan indrettet, at det løbende kan tilpasses uden at foretagne beslutninger pludselig viser sig at være dyrkøbte for den enkelte. Den enkelte skal have langt mere tryghed og beskyttelse omkring sin pensionsopsparing.

Godt nytår 2011
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Download Arbejdsgruppens rapport, Det Økonomiske Råd 2010
Download Lars Kalsens debatindlæg, Uafhængig Pensionstænketank, Jyllands Posten 
Download Niels Rasmussens pensionistmarginalkurve, 2011
Download dette indlæg i pdf-format.