Jeg har analyseret de afkast som MP Pension har haft gennem de seneste år og som er vist i MP Pensions årsberetning for 2011 side 11.

Hvis man indlægger en lineær tendenslinje for MP Pensions afkast i perioden fra 1991 til 2011, da er afkastet ifølge denne på 8,95% i 1991 og 3,66% i 2011, hvilket skønsmæssigt er lidt mindre end hvad der svarer til din graf over rente for 30-års realkreditobligationer i samme periode.

På denne baggrund vil det vel være fornuftigt at MP Pension fyrede hele banden i Unipensions investeringsafdeling og at ansatte mig (- eller en anden fornuftig person ) til at købe 30-årige realkreditobligationer.

Jeg tilbyder mig til en årlig løn på 3/4 million – uden bonusordning. Skulle MP Pensions bestyrelse finde på at ville give mig en skrid-ad-helvede-til bonus på 1,4 million når jeg på grund af alder stopper mit job, da er det bare helt OK.

Jeg er selvfølgelig klar over, at en ensidig investering i 30-årige realkreditobligationer ikke ser ud til at kunne give kunderne/ejerne et afkast på 4,25% fremover, men havde MP Pension haft samme afkast som afkastet af 30-årige realkreditobligationer i perioden fra 1991 til 2011, da havde MP Pensions afkast været større end det afkast som er vist på side 11 i MP Pensions årsberetning for 2011.

med venlig hilsen
Niels Rasmussen

Inflationen er netop opgjort til 2.8% årligt – og det er endda udtryk for et fald. Ligeledes har en løbende rente på 4.25% ikke været anvendt længe i de fleste selskaber.

Desuden fremgår det ikke af artiklen, at det faktisk er ganske svært at opspare nok til som enlig at få en livslang pension på blot 250.000kr – typisk 16-18 gange den årlige udbetaling.

De fleste par tror, de skal blive gamle sammen, men faktisk lever rigtigt mange det meste af tiden i enkestand.

Lars

Har lige prøvet at regne dine gennemsnitstal ud (din 10-års oversigt), og jeg får nogle lidt andre resultater – variationer på typisk op mod en halv procent.
Hvordan har du regnet snittet?
Og så tror jeg du har lavet en decideret fejl vedr. afkastet i Industriens Pension for 2010. Du angiver 12,0%, mens deres hjemmeside siger 18,1%.

Venlig hilsen
Morten Skjerk

Ja, du tager fejl.
Jeg kommer til, at PAL-skatten og de 40% afgift ved ophævelsen tilsammen udgør 49%, hvis en kapitalpension hæves et år efter at pengene er indbetalt. ( for 100 kr. i afkast betales der 15 kr. i PAL-skat og 40 % af (100 kr. – 15 kr.) = 34 kr. i afgift ved ophævelsen, dvs. i alt 49 kr. – eller 49% af afkastet).
Hertil vil jeg bemærke: Da skattefradraget typisk er mellem 37% og 39% ved indbetalingen og afgiften er 40% ved ophævelsen, da vil det i mange tilfælde være tåbeligt at indbetale med henblik på at hæve året efter.
—–
Der er dog situationer hvor det er en god forretning at indbetale med henblik på at hæve ret hurtigt efter.

Hvis du opfylder følgende 3 betingelser:
1) er blevet folkepensionist, og
2) ikke har fået afgiftsberettiget en kapitalpension efter § 25 i Pensionsbeskatningsloven og
3) vil kunne få forhøjet dit pensionstillæg og evt. nedsat din ejendomsværdiskat på grund af indbetalingen

da kan der være ret stor gevinst ved at indbetale til en kapitalpension

Nogle pensionister vil i år kunne få udbetalt 14.214 kr. (før skat) mere i folkepension ved at indbetale 46.000 kr. til en kapitalpension.

med venlig hilsen
Niels Rasmussen

kan det være rigtigt?
jeg er netop trukket 15 % af mit pensionsafkast, som står på en kapitalpension.hvis jeg f.eks. hævede den i morgen, ville afkastet yderligere blive beskattet med 40 %, som staten jo tager ved ophævelse af en kapitalpension.Jeg er klar over, at jeg havde en skattefordel, dengang pengene blev sat ind, men den skattefordel får jeg jo ikke af pensionsafkastet. Det betyder så i virkeligheden, at beskatningen bliver over 50 % af selve pensionsafkastet. Eller tager jeg fejl?

Det skal dog siges at modregningen for samboende er en del mindre brutal, så længe man er to. Desværre lever længstlevende ofte mange år alene, og for ham/hende gælder artiklens høje tal med usvækket styrke.

Jeg finder det typisk for den uvidenhed og manglende forståelse for forholdene omkring samspil, at en KL udvalgsformand indenfor de sidste få uger mente, at ‘de rige’ selv skulle betale for diverse sundhedsydelser – nødvendig genoptræning ol. – tror jeg.

Det vil være helt afgørende for et holdbart system, at indtægtsregulering/progression sker et og kun et sted (over statsskatten) og at folk derefter behandles lige.

Lars

Desværre er det lidt svært stof vi har med at gøre – det er just ikke stof for folk der lider af dyskalkuli. For mig involverer det en del tal, hvilket jeg er klar over at nogle mennesker finder lidt kedeligt.

Betydningen af supplerende pension på grafen
”Udbetaling fra supplerende pension” står for udbetaling fra ATP + obligatorisk arbejdsmarkedspension + ratepension og/eller livrente i bank/pensionskasse.

Supplerende pension er derfor den løbende pension, som modelpensionen har udover folkepensionen.

Betydningen af ordet pensionistmarginalskatteprocent
Ordet pensionistmarginalskatteprocent, står for det som en pensionist afleverer i skat plus det pensionisten mister i offentlige ydelser i form af ældrecheck, pensionistnedslag, pensionstillæg og/eller Grøn check, hvis den private pension stiger med en krone. Altså en slags effektiv skat.

Et par ord om modelpersonen
Modelpersonen bor i en kommune, hvor kommuneskatten er 24,5 %, og modelpersonen er medlem af folkekirken med en kirkeskat på 1,19 %.
Da sundhedsbidraget er 8,00 % og bundskatten er 3,67 % bliver modelpersonens laveste marginalskatteprocent 38,26 %. Dette vil i visse tilfælde også være pensionistmarginalskatteprocenten.

Modelpersonens indtægt ved arbejde er lig med 0 kr. og såvel kapitalindkomst som aktieindkomst er sat til 0 kr. ( og hans/hendes likvide formue er af hensyn til ældrechecken under 75.500 kr., hvis den supplerende pension er under 62.500 kr.)

Han/hun bor i et hus der ved beregningen af ejendomsværdiskatten optræder med en ejendomsvurdering på 1.500.000 kr.

Samspil
Ved de beregninger der er baggrund for kurven tages der hensyn til samspillet med følgende offentlige ydelser: ældrechecken, folkepensions pensionstillæg, ejendomsværdiværdiskatten, grøn check og udligningsskatten.
Der tages ikke hensyn til samspillet med ydelser som varmehjælp og boligstøtte mm.

Aftrapning af ældrecheck, pensionstillæg, pensionistnedslag og grøn check.
Ældrechecken er i 2011 på 10.900 kr. Ældrechecken aftrappes fra disse 10.900 kr. til 0 kr. når den supplerende pension stiger fra 18.000 kr. til 62.500 kr.

Folkepensionens pensionstillæg er i 2011 på 69.192 kr. Dette aftrappes til 0 kr. når den supplerende pension stiger fra 62.500 kr. til 286.422 kr.

Da modelpersonen bor i et hus, hvor ejendomsvurderingen er 1.500.000 kr., da vil det pensionistnedslag personen får i forbindelse med ejendomsværdiskatten være på 6.000 kr. Det kan udregnes at de 6.000 kr. vil aftrappes når den supplerende pension stiger fra 31.090 kr. til 201.840 kr.
Såfremt ejendomsværdien havde været 1.000.000 kr. da ville pensionistnedslaget have været 4.000 kr. og de 4.000 ville da have været aftrappet når den supplerende pension når op på 143.953 kr.

Aftrapningen af den grønne check ( og betaling af udligningsskat ) begynder når den supplerende pension når op på 296.176 kr., idet modelpersonens personlig indtægt ved denne pensionsudbetaling er 296.176 kr. + 66.624 kr. = 362.800 kr.

Eksempel på en pensionistmarginalskatteprocent.
Såfremt en bankrådgiver eller en pensionskasse rådgiver/overtaler en person til at indbetale et beløb på en ratepension eller livrente, og dette medfører at udbetalingen fra denne kommer til at ligge i intervallet hvor både pensionstillægget og pensionistnedslaget aftrappes, da vil han/hun for hver 100 kr. der udbetales miste 30,90 kr. i pensionstillæg. Han/hun skal betale 38,26 % af (100 kr. – 30,90 kr.) = 26,44 kr. i skat og ejendomsværdiskatten stiger med 5 % af (100 kr. – 30,90 kr.) = 3,46 kr.

Mistet pensionstillæg, mistet pensionistnedslag (= forhøjet ejendomsværdiskat) og skat udgør derfor 30,90 kr. + 3,46 kr. + 26,44 kr. = 60,80 kr. (60,79 kr. hvis der ikke afrundes undervejs).

Pensionistmarginalskatteprocenten er derfor 60,79 %

60,79 % er noget mere end marginalskatten for folk der betaler topskat, og det er også noget mere end skattefradraget ved indbetaling.

Et par andre bemærkninger
Som Lars skriver, så betaler man kun 15 % i skat af det løbende afkast på en pensionsopsparing, hvilket vel er en forholdsvis lille skat i dagens Danmark.
Men, som grafen viser, så kommer man til at betale de relativt høje pensionistmarginalskatteprocenter ved udbetalingen fra en ratepension og en livrente..

Især pensionsopsparere lidt oppe i årene vil komme til at betale dyrt for at sikre deres egne pensioner, hvis de indbetaler ekstra til deres pensionsordning. De har ikke så mange år til, at den lave skat på 15 % af afkastet får nogen rigtig betydning.

Hvis man vil have en pensionsopsparing, der ikke giver anledning til modregning i offentlige ydelser ved udbetalingen, da skal man ikke vælge ratepension eller livrente men en kapitalpension – her er der en afgift på 40 % når kapitalpensionen hæves.

—

Som Lars skriver så får man et skattefradrag ved indbetalingen til en pensionsordning.

Med skattereformen der blev vedtaget i 2009 (forårspakke 2.0), hvor mellemskatten forsvandt og topskattegrænsen blev hævet, er der mange, der kun betaler bundskatten på omkring 38 % (incl. kirkeskat) Skulle man betale topskat, så er fradraget nu kun på 51.5 %. Så alt i alt betyder forårspakke 2.0, at skattefradraget bliver mindre for de fleste, når man indbetaler til en pensionsordning.
Afgiften for at hæve en pensionsopsparing i utide blev, ved vedtagelsen af forårspakke 2.0, fastholdt på de 60%, så det er blevet en ret dyr fornøjelse – også for folk der betaler topskat – at hæve en pensionsopsparing i utide.

Et par link
Et link til en meget grundig side om folkepensionen (grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck mm.) er dette link: Klik her
Om pensionistnedslaget i forbindelse med ejendomsværdiskatten kan der læses på dette link (især side 11 er relevant for pensionister): Klik her

Med venlig hilsen
Niels Rasmussen