Pensioner skal gerne give tryghed gennem hele pensionistlivet. Derfor er udbetalingens profilen en vigtig parameter. Og egentlig er det den samlede udbetaling af pensioner fra forskellige kilder, der betyder noget for den enkelte. Det danske pensionssystem bygger jo på tre ben – arbejdsmarkedspensioner, offentlige ydelser og privat opsparing. Især samspillet mellem folkepensionen, ATP og de supplerende arbejdsmarkedspensioner har en stor betydning for bevarelsen af købekraften af pensionerne.

Forleden kunne man i mange aviser læse, at de pensionskasser og pensionsselskaber, der forvalter arbejdsmarkedspensionerne her i Danmark var godt rustede ovenpå finanskrisen i 2008. Faktisk skulle de pågældende forvaltere have haft et gennemsnitligt afkast på 6.8 % før skat i perioden 2008-2010. Men en analyse viser, at der er meget stor forskel mellem selskaberne.

Nu er pensionskasser og pensionsselskaberne færdige med deres årsregnskaber, og det er tid til at kikke på, hvordan de har klaret sig. Nu er det relativt uinteressant at se på et enkelt år for en pensionsopsparing. Det væsentlige er, hvorledes det gennemsnitlige afkast ser ud over en periode med dens opture og nedture. I artiklen man se det gennemsnitlige afkast for en række pensionskasser og selskaber for perioden 2000-2010.

Så kom den nye tilbagetrækningsreform omkring efterlønnen. Alle har en mening om efterlønnen og om den skal afskaffes eller ej. Det skal jeg ikke forholde mig til. Men jeg kan af forliget se, at politikerne igen bruger en stramning af modregningen af vores arbejdsmarkedspensioner i efterlønnen, som pisken til reelt at afskaffe efterlønnen for rigtig mange med en pensionsordning. Hvis man ikke har sparet en krone op til pension, men i stedet sparet op i frie midler eller afdraget på gæld, så er der ingen modregning. Det er kun dem, der har en pensionsordning, der bliver ramt af den massive modregning, og er det rimeligt?

Når man sparer op til pension her i Danmark beskattes afkastet af ens opsparingen hvert år med den såkaldte pensionsafkastsskat (PAL-skat) på 15 %. Før 1. januar 2010 blev denne skat på de 15 % af året investeringsafkast betalt samlet af en pensionskasse. I forbindelse med nogle skatteændringer blev denne skat pr. 1. januar 2010 overført fra institutniveau til individniveau, hvilket betyder at skatten år for år trækkes på den enkeltes konto hos pensionskassen, i stedet for at blive trukket af pensionskassens samlede afkast før medlemmernes konti opskrives.

Hvis et pensionsselskab sætter pensionerne op, f.eks. fordi selskabet har et godt afkast, så er det offentlige den helt store vinder. For langt de fleste pensionister vil en stigning i pensionen på 10.000 kroner om året nemlig blive beskattet med 60 % – altså 4.000 kroner ind på pensionistens konto og 6.000 kroner til de offentlige kasser.

Den store skurk i dette er modregningen af offentlige ydelser fra en supplerende pension, f.eks. fra en arbejdsmarkedspension. Det betyder, at dem, der gennem livet har været ansvarlige og sparet op til deres egen pension, bliver brandbeskattede som pensionister.

Se mere om dette på www.pensionsdebat.dk eller se vedhæftede kurve.

De fleste medlemmer i MP Pension betaler hvert år via deres løn et rimeligt stort pensionsbidrag til MP Pension, fordi de arbejder under overenskomster indgået af GL, DM eller Psykologforeningen. Hos MP bruges pengene til en række ydelser, hvor det enkelte medlem i den nye fleksible ordning har visse valgmuligheder. Men hvad nu hvis der var fuldstændigt frit valg. Hvilke ydelser ville du så købe?

Når man sparer op til pension i en ratepension eller livslang pension skal man være opmærksom på, at der er et samspil med indtægtsbestemte offentlige ydelser. F.eks. nedtrappes folkepensionens pensionstillæg med 30,9 øre for hver krone man får mere i pension med indenfor et meget stort indtægtsområde.

Stort set alle lønmodtagere indbetaler i dag over lønnen til en arbejdsmarkedspension. I disse år begynder de store årgange efter krigen så at gå på pension, og mange af dem vil opleve, at deres pensioner ikke holder vand. Sandhedens time er kommet, og denne er sandelig ikke på alle områder pæn. Derfor er det på tide at overveje, om systemet nu også er skruet rigtigt sammen.