MP Pension har netop udsendt et nyt tilbud om et omvalg til den nye ordning i pensionskassen. Jeg har på basis af de informationer, som jeg sidder inde med, skrevet nedenstående indlæg. Som det ses, har jeg inddelt medlemmerne i tre grupper – pensionister, 50-67-årige og 25-49-årige. Indlægget kan i sin helhed downloades som pdf-fil nederst her på siden, så kan man f. eks. skrive det ud og læse det på papir eller gemme det på sin PC.
Indlægget udtrykker mine helt personlige holdninger til omvalget. Jeg har forsøgt at holde indlægget lidt mere på et overordnet niveau, men jeg garanterer for, at alt hvad jeg skriver indeholder afvejninger af en masse komplekse ting og mange overvejelser. Hvis jeg skulle beskrive hele den komplekse problemstilling, ville det blive uoverskueligt for det fleste, og ingen ville forstå noget af det. Læseren skal derfor – som før nævnt – se nedenstående som udtryk for mine personlige holdninger i en kompleks real-verden.
Min konklusion er helt kort og unuanceret, at betalingen for garantierne i den gamle ordning kan vise sig at blive meget dyr, så alle bør overveje stærkt at vælge om. Men læs om agumenterne nedenfor.
1. Pensionister
I den gamle ordning har de fleste pensionister et mix af grundlagsrenter på 1.5 %, 3.5 % og 4.25 %. De fleste pensionister har en gennemsnitlig grundlagsrente på 3.5-4.0 %. Grundlagsrenten er den garanterede rente pensionerne udregnes efter. Alle får i den gamle ordning en garanteret pension, forstået på den måde, at pensionen er garanteret nedadtil. Et medlem er altså garanteret en mindstepension, som man altid vil få (valg af såkaldt omregnet pension kan give mindre korrektioner).
Men man skal selv betale for denne garanti, hvilket f.eks. betyder, at hvis den rente (kontorenten) som opsparingen år for år forrentes med ligger over grundlagsrenten vil denne betaling for garantien kunne fratrækkes i forrentningen. Det betyder, at en positiv udvikling i pensionskassen ikke slår fuldt igennem i form af stigende pensioner, da garantibetalingen kan trækkes fra hos den enkelte. Betalingen for garantien vil også kunne fratrækkes i det halvårlige pensionisttillæg (som godt nok har været 0 % siden efteråret 2008, så der aktuelt er ikke noget at trække fra i).
I den nye ordning derimod får et medlem som udgangspunkt en højere pension, fordi han eller hun ved et omvalg får en omvalgsbonus og ikke skal betale for nogen garanti. Det kan typisk her og nu ved et omvalg give anledning til måske 5-10 % mere i årlig livsvarig pension. Den nøjagtige stigning kan hvert enkelt medlem se helt nøjagtigt på sine personlige beregninger. Til gengæld har man i den nye ordning ikke en egentlig garanti for en bestemt ydelse.
Altså får et medlem i den nye ordning som udgangspunkt en højere ikke-garanteret pension. I den gamle ordning får man som udgangspunkt en mindre pension, med en garanti for en mindstepension. Pension i den gamle ordning vil heller ikke stiger så hurtigt ved en positiv udvikling i pensionskassen, fordi man får fra fratrukket betalingen for garantien. Jeg anbefaler, at man læser indlægget “Betinget og ugaranteret – to forskellige begreber her på siderne“. Det nuancerer (ikke-)garanti begrebet omkring den nye ordning.
Det svære valg en pensionist står overfor er altså, om han eller hun skal opgive sin garanti og vælge om til den nye ordning, og så få en højere pension her og nu uden en robust garanti. Det er basalt en risikovurdering den enkelte selv må lave baseret på sin egen situation.
Skal jeg sige min uforbeholdne mening, så synes jeg, at et medlem kan komme til at betale en (for) høj pris for sine garantier i forhold til den risiko, der løbes. Derudover giver en ny kontributionsbekendtgørelse, der træder i kraft 1. januar 2011, en mulighed for, at betalingen for garantierne kan ændres, fordi medlemmerne nu skal opdeles i grupper efter grundlagsrente, omkostninger og risiko, og hver gruppe selv skal betale de omkostninger, der hører til gruppen. Så hele garantibetalingen kan blive ændret på grund af de nye lovkrav og løbende ændringer i disse.
Derfor bør en pensionist nøje overveje risikoen holdt op mod gevinsten ved at vælge sig over på den nye ordning. Jeg synes, at gevinsten er stor i forhold til risikoen, også fordi betalingen for rentegarantierne kan vokse. Rentegrantierne kan blive endnu dyrere. Jeg håber, at min holdning fremgår klart af dette, men en risikovurdering er et meget personligt anliggende, som også må baseres det enkelte medlems egen aktuelle situation. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale alle, at få beregnet deres egne personlige tal, som angivet i brevet.
2. Erhvervsaktive medlemmer på 50-67 år
Pensionen skal optimeres, så der er råd til et godt glas vin.
For disse lidt ældre medlemmer gælder de samme bemærkninger, som for pensionisterne omkring omvalgsbonus og betaling for garantierne. Desuden bør denne aldersgruppe også læse indlægget “Betinget og ugaranteret – to forskellige begreber” her på siderne.
Herudover kan medlemmer, som stadig indbetaler til pensionskassen, optimere deres pensioner ved at udnytte de mange valgmuligheder, der er indbygget i den nye ordning. En meget grov oversigt over valgmulighederne kan ses her. Jeg vil også anbefale at læse mit indlæg om valgfriheden her på siderne.
Et medlem kan på grund af den store valgfrihed optimere sin alderspension eller skræddersy sine forskellige dækninger efter egne behov, f.eks. at få en højere årlig alderspension ved at fravælge børnepension eller dele af sin invalidedækning (der er dyr for lidt ældre medlemmer), eller bruge nogle af de andre valgmuligheder. En sådan stigning i alderspensionen ved et fravalg af dækninger kommer oveni den højere pension, som et medlem får som følge af omvalgsbonussen. Det er også muligt, at man blot vi ændre sin forsikringsdækninger, så de passer bedre til det aktuelle behov. Det kan man også benytte valgfriheden til. Her er den nye ordning fleksibel.
Der er et element mere, der bør indgå i et medlems vurdering af et eventuelt ja eller nej til tilbuddet om et omvalg. Siden 1. januar 2008 er et medlems stigning i indbetalingerne, evt. indskud og den årlige bonus gået ind på det betingede 1.5 % grundlag (som er grundlaget i den nye ordning). Derfor har alle på gammel ordning noget af deres opsparing på dette betingede grundlag, og jo længere tid der er til pensionering, des større andel af opsparingen vil dette grundlag udgøre over tid. Så den garanterede andel af opsparingen vil over tid falde og den betingede andel stige.
3. Yngre medlemmer 25-49 år
Medlemmerne i denne gruppe har deres opsparing placeret på et grundlag med lave grundlagsrenter, og som nævnt vil deres fremtidige stigninger i indbetalingerne, eventuelle indskud og den årlige bonus indgå på det betingede 1.5 % grundlag. Det betyder, at de efterhånden vil få en stor andel af deres opsparing på det betingede grundlag, som jo er fundamentet i den nye ordning. Men da de ikke har valgt den nye ordning, har de ikke valgmulighederne i denne. De kan f.eks. ikke vælge at indskyde op til 30 % af deres årlige indbetalinger på rate- eller kapitalpension.
Så denne gruppe bør overveje meget alvorligt, om de virkelig vil forblive i den gamle ordning. De løber stort set ingen risiko ved at vælge om – de opnår til gengæld stor fleksibilitet ved et omvalg.
4. Opsummering
Hvert enkelt medlem må foretage sit eget valg, men jeg håber, at ovenstående kan hjælpe med grundlaget for dette valg. Efter min mening skal man lave en helt nøgtern vurdering, hvad der er det bedste for en selv. Man skal passe på ikke, at lade følelserne styre valget, for eksempel sin irritation over at have modtaget et forkert brev eller noget helt andet. Man skal forholde sig til realiteterne og sin egen pension, og ikke lade sig styre af andet, for noget sådant går kun ud over en selv. Jeg ved godt det er svært, men det er mit bedste råd.
Man skal anmode om at få beregnet sine egne tal i en begrænset periode frem til 15. september 2010, herefter ændres vilkårene. Når man så har modtaget sine beregninger og et mere omfattende materiale, har man 1 måned til at beslutte sig.
Hvis jeg kan hjælpe med noget i dit valg, kan du sende mig en mail via min hjemmeside www.kalsen.dk. Jeg svarer gerne så godt jeg kan på alle spørgsmål, ligesom det giver mig en føling af, hvad medlemmerne tænker og føler, hvilket er uvurderligt i mit arbejde i bestyrelsen.
Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk
DOWNLOAD:
Denne artikel om Omvalg II
ØVRIGE ARTIKLER OG SKRIFTER:
Oversigt over valgfriheden i MP Pension ordning
Artikel om forskellen mellem ordene betinget og ugaranteret
Artikel om eksempler på brug af valgfriheden
Faktaark om den nye kontributionsbekendtgørelse
PS! Læg mærke til, at du kan tilmelde din email til at få en lille email notits, hver gang der kommer et nyt indlæg på www.pensionsdebat.dk. Tilmeldingen sker i en af menuerne til højre.
26. august 2010kl.16:46 1
Denne artikel paapeger omkostningerne ved rentegarantien i den gamle ordning, og som jeg opfatter beskrivelsen, er der ikke nogen garanti for stoerrelsen af prisen paa rentegarantien; denne pris paavirker helt klart slutresultatet, men er ikke forudsigelig. Med andre ord lader den gamle ordning til at vaere lige saa ugaranteret som den nye!
Nu har jeg faaet mine peresonlige tal for omvalg II. Som medlemmerne efterspurgte tidligere, er der mange flere tal. Men efter at have taenkt over det, samt indset at vi har at goere med to ordninger, der er en slags ugaranterede paa hver sin maade, samt ikke mindst dette, at tallene er et oejebliksbillide som IKKE siger ret meget (noget som helst?) om fremtiden, kan jeg faktisk ikke se, hvordan disse tal kan hjaelpe mig til en beslutning.
Der maa andre kriterier til. Det, som er mest aabenlyst for mig, er ulempen ved at tilhoere et mindretal. MP har da en forpligtigelse til at goere flertallet, altsaa dem paa den flexible ordning, lykkelige, skulle jeg mene. Hvad mon det kommer til at betyde for dem paa den gamle ordning?
Omvalgsmaterialet indeholder ogsaa en afdeling om saerlige bonushensaettelser, som jeg finder besynderlig. Jeg forstaar tanken om at frigoere flere penge til mere risikofyldt investering, selvom jeg ikke er enig. Hvad jeg ikke forstaar er ideen om, at det pludseligt goer mig til ejer! Vi har i lang tid faaet tudet oerene fulde af, at MP er en medlemsejet pensionskasse, men nu bliver folk paa den nye ordning altsaa lige pludseligt mere ejere vha den saerlige bonushensaettelse. Mere ejere paa hvilken maade? Vi faar flere stemmer paa generalforsamlingen end dem paa gammel ordning? Vi ejer en andel, som vi kan saelge? Hvilken REEL mening giver dette udsagn? Eller er det blot tomme ord?
14. september 2010kl.17:17 2
MPpension har for anden givet mulighed for at give omvalg til en ny pensionsordning. Medlemmer på gamle ordning har fået tilsendt brev om dette. Desværre ser man igen at oplysningerne man får er mangelfulde og uvederhæftige.
Det man får at vide er.
a) Dårligere betingelser end ved det foregående valg.
b) Endnu dårligere betingelser hvis man ikke vælger før 15. september.
c) Man kan ringe ind, hvis man vil have flere oplysninger og beregninger.
Ad b) Det ligner for mig et uhæderligt pres lagt på medlemmer for at få dem til at foretage et omvalg uden at tænke sig om. Det er den slags man ser hos mindre vederhæftige firmaers reklamer. Ved det første omvalg havde man også lagt et uærligt pres på medlemmerne for at få dem til at vælge om.
Ad c) Jeg kan ikke ringe. Spørgsmålet er også hvor meget de beregninger er værd. Man kan altid bruge forudsætninger, som får tilbuddet til at se godt ud.
De skriver at det nye omvalg skyldes henvendelser fra medlemmer, som har fortrudt, at de ikke valgte om. Sandheden er at det blev vedtaget på en generalforsamling, hvor medlemmer, som havde valgt om, ønskede at vælge tilbage. Det lykkedes ordstyreren at forhindre, at man kunne vælge tilbage. Det har under hele forløbet været klart, at pensionskassen ønskede, at så mange som mulig valgte ny pensionsordning. De var endda frække nok til at sige, at de var large, når der kom en ny mulighed for omvalg.
Der er på en generalforsamling vedtaget at der skulle foretages en vurdering af pensionsordningen fra en uafhængig aktuar. Det havde været mere rimeligt at vente på, at denne vurdering forelå.
I magisterbladet nr.14. udtaler en chef i Mppension Kenneth Petersen, at garanti ikke giver nogen mening, fordi det er en medlemsejet pensionskasse. Det vil blot svare til at en hund spiste sin egen hale. Det er igen noget forfærdeligt sludder, som også var fremme ved det forrige omvalg. Hvis det går galt for pensionskassen, går det da i første omgang ud over dem, som har lille eller ingen garanti.