Sommer ved Vesterhavet i Blokhus
I MP Pensions nye fleksible ordning er grundlaget betinget og tillægspensionerne ugaranterede, hvilket er to helt forskellige ting, som tit bliver blandet sammen. De medlemmer, der har valgt at blive i den gamle ordning, kan nu også på deres pensionsoversigter se, at de har en andel af deres opsparing på et betinget grundlag. Så der er to ord, som det er vigtigt at holde styr på og skelne mellem – nemlig betinget og ugaranteret.
Jeg skal forsøge at forklare dette lidt nærmere. I MP nye fleksible ordning består et medlems pension af en grundpension plus en tillægspension. Vi tager lige en ting ad gangen.
Grundpensionen – betinget
Grundpensionen beregnes ud fra det enkelte medlems opsparing efter nogle forudsætninger såsom en grundlagsrente på 1.5 %, en dødsfaldssandsynlighed, en invalidehyppighed m.m.. Disse forudsætninger kaldes grundlaget for ordningen og er nærmere beskrevet i det såkaldte tekniske grundlag.
Normalt kan en pensionskasse ikke ensidigt ændre på disse forudsætninger, men her kommer så ordet betinget ind. I grundlaget for den nye ordning indført 1.januar 2008 står nemlig, at forudsætningerne kan ændres, hvis der sker et skred på et eller flere af fire helt specifikke punkter. Helt præcist står der i pensionsregulativet (grundlagsrenten er i dag 1.5 %):
“Bestyrelsen kan efter samråd med aktuaren beslutte, at ydelserne skal nedsættes, såfremt en eller flere af følgende forudsætninger opfyldes:
1. Den konstaterede dødelighed eller invaliditetshyppighed i pensionskassen set over en 3-årig periode afviger til ugunst for pensionskassen i forhold til grundlagets forudsætninger.
2. De konstaterede forhold vedrørende børn og ægtefæller afviger til ugunst for kassen set i forhold til grundlagets forudsætninger.
3. Grundlagsrenten overstiger nyinvesteringsafkastet efter skat på lange statsobligationer.
4. Pensionskassens realiserede afkast efter skat har over en 3-årig periode ligget under grundlagsrenten.”
Så, at grundlaget er betinget betyder altså ikke, at bestyrelsen vilkårligt kan ændre forudsætningerne for pensionsberegningerne. Der er mindst et af de 4 specifikke punkter, der objektivt skal være opfyldt. Desuden kan bestyrelsen kun ændre vilkårene, der vedrører netop det punkt, hvor forudsætningen ikke længere er opfyldt.
Hvis levealderen f.eks. stiger, og punkt 1 dermed er opfyldt, vil bestyrelsen altså kunne sætte den forventede levealder op i grundlaget, og dermed reducere pensionerne, fordi opsparingen skal række til flere år. Men bestyrelsen kan ikke i samme omgang røre ved grundlagsrenten, hvis ikke punkt 3 eller 4 også er opfyldt. De fire punkter har nok forskellig betydning for forskellige aldersgrupper. I den nye ordning er levetiden for nuværende f.eks. fastsat temmelig sikkert (for høj), forstået på den måde, at der ind til videre er “noget at give af”.
Gammel ordning – betinget andel
Nu er det betingede grundlag så også dukket op på pensionsoversigterne i gammel ordning. Det skyldes, at et medlems bidragsstigninger, bonus og indskud i følge reglerne indført fra 1. januar 2008 indgår på det betingede grundlag. Derfor vil medlemmerne på gammel ordning se en (lille) andel af deres opsparing angivet som betinget på pensionsoversigten. Mange medlemmer på den gamle ordning har sikkert undret sig over dette på deres pensionsoversigter.
Tillægspensionen – ugaranteret
Tillægspensionerne i den nye fleksible ordning beregnes hvert år ved hjælp af en pensionsberegningsrente, der for tiden er fastsat til 4.25 %. Hvor stor en andel af et medlems samlede pension, der udgøres af tillægspensionen, kan medlemmet se på sin pensionsoversigt som en tillægsprocent. For pensionister er denne procent typisk omkring 40 %, hvilket betyder, at 40 % af pensionen udbetales som tillægspensionen.
Mon der er fælles reserver nok til min tillægspension?
Der er ikke afsat penge til tillægspensionen i et medlems depot , men den udbetales fra de ufordelte reserver i form af egenkapitalen i pensionskassen. Derfor kaldes tillægspensionerne også for ufunderede. Desuden er tillægspensionerne ugaranterede, som forklaret i de næste afsnit.
I følge Pensionsregulativet skal bestyrelsen hvert år så at sige bevilge tillægspensionerne, som en udlodning fra de fælles reserver. Der står konkret i Pensionsregulativet 2010 “Tillægspensionen beregnes i henhold til overskudsregulativets bestemmelser som et ét-årigt tillæg. Dette tillæg kan tillige nedsættes eller bortfalde efter bestyrelsens beslutning.”
Når tillægspensionerne således hvert år skal fastsættes af bestyrelsen, er der imidlertid ingen garanti for, at der er penge nok i form af fælles ufordelte reserver til at udlodde tillægspensioner på det niveau, som de har i dag. Derfor siger man, at tillægspensionerne er ugaranterede. Med til billedet hører, at går det godt i pensionskassen kan niveauet for tillægspensionerne selvfølgelig også stige.
I dag er forudsættes i beregningen af tillægspensionerne en forretning af medlemmerne opsparing i fremtiden på 4.25 %. Hvis det viser sig, at den gennemsnitlige forretning over en årrække er større end denne rente, så vil pensionerne stige. Hvis forrentning derimod er mindre end 4.25 %, så vil pensionerne falde. De 4.25 % er altså her i 2010 et slags pejlemærke, som medlemmerne har for, om tallene på pensionsoversigterne holder.
Det er svært at se, at nogen bestyrelse ville gå med til at nedsætte tillægspensionerne, hvis det kan undgås. Men risikoen er, at pensionskassen performer så dårligt, at der ikke er råd til tillægspensionerne. Hvis det er tilfældet har bestyrelsen ikke andre muligheder end at at nedsætte tillægspensionerne.
Konklusionen er, at den ugaranterede tillægspension ligger i hænderne på den til hver tid siddende bestyrelse og dens evne til at gøre det godt økonomisk.
Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk
PS! I ovenstående er ikke inddraget et medlems opsparing i form af særlige bonushensættelser, da de kun vil have en marginal betydning. MP har valgt at anse udbetalingen af disse hensættelser som en andel af udlodningerne af tillægspensionerne fra egenkapitalen.
Download hele artiklen i PDF format.
