Når man sparer op til pension i en ratepension eller livslang pension skal man være opmærksom på, at der er et samspil med indtægtsbestemte offentlige ydelser. F.eks. nedtrappes folkepensionens pensionstillæg med 30,9 øre for hver krone man får mere i pension indenfor et meget stort indtægtsområde.
Klik på grafen for at se en større udgave
Min gode ven, Niels Rasmussen fra Hjørring, har regnet på dette, og udtrykker beregningerne ved en pensionist-marginalskatteprocent, som er det en pensionist afleverer i skat til det offentlige plus det han eller hun mister i offentlige ydelser, hvis den private pension stiger med en krone. Altså en slags effektiv skat. Beregningen er lavet for en enlig pensionist i egen bolig.
Beregningen tager hensyn til følgende samspil: ældrechecken, folkepensions pensionstillæg, ejendomsværdiværdiskatten. Der tages ikke hensyn til den grønne check og den særlige udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten for høje pensioner er ikke vedtaget endnu.
Kan det betale sig at spare op til pension?
Ved opsparing til pension får man et skattefradrag i sin indkomst. Men med skattereformen 2010, hvor mellemskatten forsvandt og topskattegrænsen blev hævet, er der mange, der kun betaler bundskatten på omkring 38 %. Og skulle man betale topskat, så er fradraget nu kun på 51.5 %. Så alt i alt bliver skattefradraget mindre for de fleste, når man indbetaler til en pensionsordning.
I opsparingsperioden på en pensionsopsparing betaler man så kun 15 % i skat af det løbende afkast, hvilket vel er en forholdsvis lille skat i dagens Danmark. Men, som grafen viser, kommer man til at betale de relativt høje pensionistmarginalskatteprocenter ved udbetalingen.
Så især pensionsopsparere lidt oppe i årene vil komme til at betale dyrt for at sikre deres egne pensioner, hvis de indbetaler ekstra til deres pensionsordning. De har ikke så mange år til, at den lave skat på 15 % af afkastet får nogen rigtig betydning.
Pensionskommission
Efter hånden er der kommet så mange ændringer, og der er så mange ting, der samspiller med vores pensioner, at jeg vil foreslå, at der nedsættes en Pensionskommission, der kan analysere området og komme med nogle forslag til en bæredygtig indretning af vores pensionssystem.
Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk
LINKS:
Rapport fra Det Økonomiske Råd om samspillet mellem pensioner og offentlige ydelser.
Se især afsnit II.5 Beskatning af opsparing, side 223ff.
Se her om nye muligheder ved den lidt oversete kapitalpension.
6. februar 2010kl.17:01 1
Lad mig prøve at uddybe noget af det der gemmer sig bag kurven over pensionistmarginalskatteprocenter som funktion af udbetalinger af supplerende pensioner.
Desværre er det lidt svært stof vi har med at gøre. For mig involverer det en del tal, hvilket jeg er klar over at nogle mennesker finder lidt kedeligt. Jeg har derfor bedt Lars om at lægge dette oversigtsskema ud her på pensionsdebatten.
Betydningen af supplerende pension på grafen
”Udbetaling af supplerende pension” står for udbetaling fra ATP + obligatorisk arbejdsmarkedspension + ratepension og/eller livrente i bank/pensionskasse.
Supplerende pension er derfor den pension man har udover folkepensionen.
Et par ord om modelpersonen
Modelpersonen bor i en kommune, hvor kommuneskatten er 24,5 %, og modelpersonen er medlem af folkekirken i en kommune, hvor kirkeskatten er 1,19 %. Da sundhedsbidraget er 8,00 % og bundskatten er 3,76 % bliver modelpersonens laveste marginalskatteprocent derfor 38,35 %. Dette vil i visse tilfælde også være pensionistmarginalskatteprocenten.
Modelpersonens indtægt ved arbejde er lig med 0 kr. og modelpersonens kapitalindkomst er sat til 0 kr.
Skulle han/hun have positiv kapitalindkomst kan man blot lade supplerende pension på grafen betyde ATP + obligatorisk arbejdsmarkedspension + ratepension og/eller livrente i bank/sparekasse + positiv nettokapitalindkomst.
Han/hun bor i et hus der ved beregningen af ejendomsværdiskatten optræder med en ejendomsvurdering på 640.000 kr.
Aftrapning af ældrecheck, pensionstillæg og pensionistnedslag.
Ældrechecken er i år på 10.700 kr. Ældrechecken aftrappes fra disse 10.700 kr. til 0 kr. når den supplerende pension stiger fra 17.700 kr. til 61.300 kr.
Folkepensionens pensionstillæg er i år på 67.896 kr. Dette aftrappes til 0 kr. når den supplerende pension stiger fra 61.300 kr. til 281.000 kr.
Da modelpersonen bor i et hus hvor ejendomsvurderingen er 640.000 kr. da vil det pensionistnedslag personen får i forbindelse med ejendomsværdiskatten være på 2.560 kr. Det kan udregnes at de 2.560 kr. vil aftrappes når den supplerende pension stiger fra 34.833 kr. til 106.492 kr.
Såfremt ejendomsværdien havde været 1.500.000 kr. eller derover da ville pensionistnedslaget have været 6.000 kr. og de 6.000 ville da skulle have været aftrappet når den supplerende pension stiger fra 34.833 kr. til 206.058 kr.
Eksempel på en pensionistmarginalskatteprocent.
Såfremt ens bankrådgiver eller pensionskasse rådgiver/overtaler en person til at indbetale et beløb på en ratepension eller livrente, og dette medfører at udbetalingen fra denne kommer til at ligge i intervallet hvor både pensionstillægget og pensionistnedslaget aftrappes, da vil han/hun for hver 100 kr. der udbetales miste 30,90 kr. i pensionstillæg. Han/hun skal betale 38,35 % af (100 kr. – 30,90 kr.) = 26,50 kr. i skat og ejendomsværdiskatten stiger med 5 % af (100 kr. – 30,90 kr.) = 3,46 kr.
Mistet pensionstillæg, mistet pensionsnedslag (= forhøjet ejendomsværdiskat) og skat udgør derfor 30,90 kr. + 26,50 + 3,46 kr. = 60,86 kr. (60,85 kr. hvis der ikke afrundes undervejs).
Pensionistmarginalskatteprocenten er derfor 60,85 %
60,85 % er noget mere end marginalskatten for folk der betaler topskat, og det er også noget mere end skattefradraget ved indbetaling.
Et par link
Folkepensionens størrelse og reglerne for aftrapning af folkepensionens pensionstillæg kan ses på f. eks. dette link: Aftraping af folkepensionen
Man kan læse om ældrechecken på dette link: Aftraping af ældrechecken
Om pensionistnedslaget i forbindelse med ejendomsværdiskatten kan der læses på dette link: Aftrapning af ejendomsværdiskatten, især side 10 er relevant for pensionister.
Med venlig hilsen
Niels Rasmussen