Fig. 1 - Nominelle pensioner i kroner for en enlig

Pensioner skal gerne give tryghed gennem hele pensionistlivet. Derfor er udviklingen over tid af pensionerne en vigtig parameter for ethvert medlem af en pensionskasse, og egentlig er det for den enkelte den samlede årlige udbetaling af pensioner fra forskellige kilder, der betyder noget. Det danske pensionssystem bygger jo på tre ben - arbejdsmarkedspensioner, offentlige ydelser og privat opsparing. Især samspillet mellem folkepensionen og arbejdsmarkedspensionerne har en stor betydning for det samlede billede.

Flade arbejdsmarkedspensioner
I MP Pension er pensionerne beregnet med en forudsat rente på 4.25 % af opsparingen. Ved en kontorente på 4.25 % vil det give en pension, der hverken stiger eller falder, men er en “flad” pension gennem hele pensionistlivet. Folkepensionen består af grundpension, som de sidste 17 år i gennemsnit er steget med 2.43 % om året. Herudover er der til folkepensionen knyttet et pensionstillæg, der nedtrappes, hvis man har supplerende indtægter - for eksempel fra en arbejdsmarkedspension - og falder helt bort ved store supplerende indtægter.

Enlig
På figur 1 er vist pensionerne i nominelle kroner for et enligt medlem af MP Pension med den “flade” pension på 20.000 kroner om måneden svarende til 240.000 kroner om året, samt medlemmets folkepension og ATP. ATP pensionen er sat til 15.000 kroner og antages at stige med en inflation på 2 % om året. Folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og grænsen for start af modregning antages hver at stige med de historiske 2.43 % om året. De præcise forudsætninger kan ses her. Læs videre… »

Pensionskasserne skal have kontrol over risikoen, når finansmarkederne raser

Forleden kunne man i mange aviser læse, at de pensionskasser og pensionsselskaber, der forvalter arbejdsmarkedspensionerne her i Danmark var godt rustede ovenpå finanskrisen i 2008. Faktisk skulle de pågældende forvaltere have haft et gennemsnitligt afkast på 6.8 % før skat i perioden 2008-2010. Kilden til artiklerne var et indlæg på FTFs hjemmeside med titlen “Danske arbejdsmarkedspensioner godt rustede til en ny krise“. Indlægget var baseret på en publikation fra OECD fra 25. juli 2011.

Det fremgår ikke særlig tydeligt af OECD publikationen, hvilke pensionskasser og pensionsselskaber OECD har taget med i deres opgørelse. Derfor har jeg spurgt organisationen i Paris om, hvorledes opgørelsen er lavet, men jeg har ikke fået noget svar. I stedet har jeg lavet en opgørelse over afkastet i de tre år for alle de pensionskasser og selskaber, der har med arbejdsmarkedspensioner at gøre, herunder også ATP og LD. Læseren kan se opgørelsen her.

Styr på risikoen er vigtigt
Som det ses er der en meget stor spredning mellem de enkelte forvaltere, faktisk fra ATPs +12.4 % til de fem i bunden, der stadig slæber rundt med et negativt afkast. Tendensen er, at bunden udgøres af de selskaber, som i 2008 - grundet en stor risikotagning - løb ind i nogle store tab. Omvendt er dem, der ligger i toppen, tilsyneladende de selskaber, som har formået at begrænse tabene i 2008. MP Pension er lidt speciel, fordi pensionskassen i 2008 stadig havde den gamle ordning, som gav visse bindinger på, hvor stor risiko kassen kunne tage. Derfor blev pensionskassen ikke blev så hårdt ramt af krisen i 2008, som den kunne være blevet med en højere risiko i investeringerne (e.g. flere aktier), og det trækker gennemsnitsafkastet op. 

Dette viser, at det er vigtigt at have gode afkast i gode år, men det er så sandelig også vigtig at have styr på risikoen, når finansmarkederne går nedad. Det er ATP tilsyneladende rigtig gode til, se blot deres afkast på +18.8 % i 2008 henover finanskrisen (om dette afkast så er helt retvisende er en anden noget teknisk diskussion, som ikke skal tages her).

Nu er en tre-årig periode ikke særlig lang tid, og for pensionsopsparing er det det langsigtede afkast, der tæller i sidste ende på pensionen. Læseren kan derfor til sammenligning se tallene og rangeringen for en ti-årig periode her.

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Nu er pensionskasser og pensionsselskaberne færdige med deres årsregnskaber for 2010, og det er tid til at gøre status over, hvordan de har evnet at tjene penge på deres investeringer. Nu er det relativt uinteressant at se på et enkelt år for en pensionsopsparing. Det væsentlige for en pensionsopsparer er, hvorledes det gennemsnitlige afkast ser ud over en periode med dens opture og nedture.

Nedenfor kan ses afkastet for en række pensionskasser og selskaber midlet over perioden 2000-2010. Det er ingen idé i at gå længere tilbage, fordi finansmarkederne har ændret sig markant efter år 2000 (se link nederst i artiklen), og hvis man skal tænke fremadrettet og konstruktivt bør man fokusere på perioden fra år 2000.
Læs videre… »

Efterløn eller ej - et svært valg for de fleste

Så kom den nye tilbagetrækningsreform omkring efterlønnen. Alle har en mening om efterlønnen, og om den skal afskaffes eller ej. Det skal jeg ikke forholde mig til. Men jeg kan af forliget se, at politikerne endnu en gang bruger en stramning af modregningen af vores arbejdsmarkedspensioner i efterlønnen, som pisken til reelt at afskaffe efterlønnen for rigtig mange med en pensionsordning. Hvis man derimod ikke har sparet en krone op til sin pension, men i stedet sparet op i frie midler eller afdraget på gæld, så er der ingen modregning. Det er altså kun dem, der har en pensionsordning, der bliver ramt af den massive modregning, og er det rimeligt? Se en simpel beregning her.

Samspilsproblemer
Dette er kun endnu et led i en kæde, hvor dem, der via deres løn år efter år selv sparer op i en pensionsordning, bliver ramt af et samspil med offentlige ydelser. Det drejer sig udover efterlønnen, også for eksempel om modregning i folkepensionstillægget. Dette tillæg nedsættes nemlig gradvist ved voksende pensionsudbetalinger fra for eksempel en arbejdsmarkedspension. Tilsvarende samspil ses også for en hel række af andre offentlige ydelser, og samspillene er ofte ganske komplicerede og uigennemskuelige for de fleste.  Disse samspilsproblemer giver reelt marginale skatteprocenter på manges pensionsopsparing på omkring 60 %, som man tidligere har kunnet læse her på pensionsdebatten. Se artiklen her.

Læs videre… »

På MP Pensions generalforsamling 2011 den 27. april 2011 i Odense Congres Center havde jeg et indlæg om gruppeforsikringen og ændringerne heri. Klik her for at læse indlægget.

Afkastet af investeringerne er fødekilden til gode pensioner i alle pensionskasser og pensionsselskaber. Det er derfor uhyre vigtigt, at kasserne og selskaberne hele tiden har fokus på at optimere dette. Men det er det gennemsnitlige afkast over en årrække, der skal optimeres, det er ikke nok i enkelte år at have et solidt afkast, hvis man så i andre år har meget lave eller endda negative afkast, der trækker gennemsnittet ned.

Afkastet faldet 4-6 procent point
Mange pensionsinstitutter lader sig lulle i søvn af, at de over en lang årrække har haft et relativt højt afkast, f.eks. i de 20 år fra 1990-2010. Men det skal man passe på med, for det ser ud til at finansmarkederne har ændret sig fundamentalt over tid. Dette kan tydeligt ses i tabel 1.

Tabel 1 – Afkastet efter skat i nogle pensionskasser

Ser man i tabellen udelukkende på afkastet i hele perioden 1992-2010, så er det på omkring 6-7 % i gennemsnit for de enkelte pensionskasser, hvilket må siges at være rimeligt. Bryder man derimod perioden op, så ses det, at afkastet for pensionskasserne i perioden 1992-2000 lå i intervallet 8-10 %, medens det i perioden 2001-2010 kun var på 4-5 %. Der har altså været et fald mellem de to perioder på ikke mindre end 4-6 procent points, eller cirka en halvering af afkastet. Dette skyldes blandt andet, at renten i mange år generelt har været faldende, men også, at vi i perioden 2001-2010 har oplevet store udsving på aktiemarkedet med to meget store aktiedyk, som har trukket gennemsnittet ned.

Bestyrelserne kan ikke leve af fortiden
Det er på den baggrund uhyre vigtigt, at bestyrelserne i vore pensionskasser har fuldt fokus på dette, når de fastsætter de fremtidige investeringsstrategier. De kan ikke leve i eller af fortiden og blot henvise til det gode afkast de sidste 20-30 år, de skal tage udgangspunkt i situationen her og nu – og så se fremad.  Det er en del af deres strategiske ledelsesopgave.

Det er ikke længere nok for dem blot at satse på at købe nogle langvarige obligationer, for disse giver ikke det afkast, som de gjorde tidligere. Aktier har derimod historisk givet et højere afkast over en periode, men afkastet af aktieinvesteringer svinger også langt mere (man siger, at de har en større risiko).

Rettidigt omhu
Så bestyrelserne i pensionskasserne står overfor nye tider med at finde den rigtige sammensætning af investeringsporteføljen med udgangspunkt i de til enhver tid eksisterende finansmarkeder. Og det er det risikojusterede afkast, der skal optimeres til glæde for medlemmerne. Dette er en balancegang mellem hensynet til et godt og stabilt gennemsnitligt afkast og så den risiko pensionskassen eller pensionsselskabet løber, og det kræver virkeligt rettidigt omhu.

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Download artiklen i pdf-format.

Foråret 2011 skulle være på vej

Når man sparer op til pension her i Danmark beskattes afkastet af ens opsparingen hvert år med den såkaldte pensionsafkastsskat (PAL-skat), hvilket også gælder for opsparing i en pensionskasse. Før 1. januar 2010 blev denne skat på 15 % af året investeringsafkast opgjort og betalt samlet af  pensionskassen ud af årets afkast. I forbindelse med nogle skatteændringer blev denne skat gældende fra 1. januar 2010 imidlertid overført fra institutniveau til individniveau, hvilket betyder, at skatten år for år trækkes på den enkeltes konto hos pensionskassen, i stedet for som før 2010 at blive trukket af pensionskassens samlede afkast før medlemmernes konti blev tilskrevet rente.

Kontorenten
Den forrentning, som et medlem får af sin konto (eller sit  depot) hos en pensionskasse, kaldes traditionelt for kontorenten (eller depotrenten). Fra 2010 betales PAL-skatten altså ikke længere direkte af afkastet før det tilskrives den enkeltes pensionsordning, men betales af den enkelte efter tilskrivningen af årets andel af afkastet før skat til hans eller hendes konto. Det er dog normalt stadig pensionskassen som opgør og indbetaler PAL–skatten for den enkelte til Skat. Derfor kan man diskutere, om det er kontorenten før eller efter skat, der er mest interessant for et medlem.
Læs videre… »

Effektiv marginalskat for stigninger i pensionen

Vi har her i Danmark for snart mange år siden gennem vore arbejdsmarkedspensioner indført et delvist opsparingsbaseret pensionssystem til at supplere de offentlige ydelser. At arbejdsmarkedspensionerne er opsparingsbaserede betyder blandt andet, at vi selv indbetaler til dem via vores løn, og at størrelsen af de udbetalte pensioner afhænger af, hvor stor en rente pensionsselskaberne magter at give opsparingen. OECD anbefaler et sådant opsparingsbaseret system, fordi det indebærer en stor aflastning af fremtidige offentlige forpligtelser. 

Værdien af den enkeltes pension er således en kombination af pensionsselskabernes evne til at skabe afkast, beskatningsreglerne ved både indbetalingen til og udbetalingen fra pensionsopsparingen og ikke mindst samspillet med en lang række offentlige ydelser. Det giver et ganske kompliceret system, hvor den enkelte let kan være prisgivet, når han eller hun skal tage de helt nødvendige langsigtede beslutninger omkring planlægningen af sin pensionsopsparing. Dette komplicerede system har også den effekt, at de fleste pensionister bliver effektivt beskattet med cirka 60 % af stigninger i deres supplerende pensioner, f.eks. deres arbejdsmarkedspensioner.
Læs videre… »

Gruppeforsikringen i fokus i efteråret 2010

Der er hos medlemmerne i MP Pension nogen forvirring om, hvorledes bestyrelsen har stemt om ændringerne af gruppelivsforsikringen. I det seneste nummer af Gymnasieskolen kan man i et indlæg skrevet af GL-formanden Gorm Leschley læse, at den udpegede repræsentant fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i bestyrelsen hele tiden har været imod ændringerne.

Der står helt konkret i Gorm Leschleys indlæg, at ”GLs repræsentant i MPs bestyrelse (én ud af ni) har fra starten af denne beslutningsproces været overordentlig skeptisk og kritisk over for forslaget om at ændre gruppelivsvilkårene, men han har stået ret alene med sine synspunkter i MPs bestyrelse i denne sag.”

Jeg vil som et andet bestyrelsesmedlem på den baggrund også gerne klargøre min stillingtagen, for sagen har virkelig pint mig meget helt fra starten. Situationen er med Gorm Leschleys udtalelser så ekstraordinær, at jeg også er nødt til at løfte sløret lidt for min holdning til sagen. Også fordi Gorm Leschleys udtalelse om, at GLs repræsentant var den eneste kritiker ikke er korrekt. Faktisk vil jeg mene, at jeg er den, der har arbejdet stærkest imod vedtagelsen.

Imod beslutningen

Hele vejen igennem har jeg syntes, at forslaget var forkert og et udtryk for manglende forståelse for det langsigtede i pensionsydelser. Derfor stemte jeg da også imod indstillingen, da beslutningen blev taget i bestyrelsen den 24. februar 2010. Jeg mener også, at det ikke er en medlemsejet pensionskasse værdig.
Læs videre… »

MP Pension har netop udsendt et nyt tilbud om et omvalg til den nye ordning i pensionskassen. Jeg har på basis af de informationer, som jeg sidder inde med, skrevet nedenstående indlæg. Som det ses, har jeg inddelt medlemmerne i tre grupper – pensionister, 50-67-årige og 25-49-årige. Indlægget kan i sin helhed downloades som pdf-fil nederst her på siden, så kan man f. eks. skrive det ud og læse det på papir eller gemme det på sin PC.

Indlægget udtrykker mine helt personlige holdninger til omvalget. Jeg har forsøgt at holde indlægget lidt mere på et overordnet niveau, men jeg garanterer for, at alt hvad jeg skriver indeholder afvejninger af en masse komplekse ting og mange overvejelser. Hvis jeg skulle beskrive hele den komplekse problemstilling, ville det blive uoverskueligt for det fleste, og ingen ville forstå noget af det. Læseren skal derfor – som før nævnt – se nedenstående som udtryk for mine personlige holdninger i en kompleks real-verden.

Min konklusion er helt kort og unuanceret, at betalingen for garantierne i den gamle ordning kan vise sig at blive meget dyr, så alle bør overveje stærkt at vælge om. Men læs om agumenterne nedenfor.

Læs videre… »