Menu

Ting på afbetaling er en mulighed for alle

Penge vokser ikke på træerne, og det er der mange danskere, som har indset. I løbet af de sidste par år er der kommet en stigning i antallet af danskere, der har gæld. I denne sammenhæng indgår almindelige lån så som billån og huslån ikke, men optaget gæld i relation til online lån samt afbetalingsordninger. Der er mange fristelser på internettet og i butikker for danskere, som har et stort købebehov. Nogen kan ikke klare at have penge stående på kontoen, og bruger dem dermed lige så snart, de er kommet ind på bankkontoen.

Værd at vide om afbetaling:

Der findes både fordele og ulemper ved at afbetale ting. Hvis man ikke har pengene med det samme, så er det smart, at man kan dele lånet op i små bidder. I nogle tilfælde kan man dog spare nogle penge ved at købe ting kontant, da der ikke kommer ekstra gebyrer på. Det er forskelligt hvordan afbetalingsordninger er skruet sammen, for med nogle afbetalinger skal man ikke betale renter, imens man skal det med andre afbetalingsformer. Hvis man skal købe en vaskemaskine, så kan det godt betale sig, at man sammenligner lånebetingelserne hos forskellige butikker. På denne måde kan man finde ud af, hvilken butik, der kan give en de bedste lånebetingelser. Inden man siger ja til en afbetalingsordning, så skal man læse det hele med småt. Hvis man binder sig til noget uden at have læst det grundigt, så kan det i sidste ende gå udover en selv. Hvis man står i en fysisk butik, så får man udleveret et stykke papir, hvorpå der står noget om det månedlige beløb der skal betales, løbetiden, eventuelle gebyrer inklusiv betalingsservice, kontantpris, samlet tilbagebetalingsbeløb, samlede kreditomkostninger, oprettelsesgebyrer samt årlige omkostninger i procent (ÅOP). Det er vigtigt, at man forstår hvad de forskellige begreber betyder. Hvis man ikke ved hvad begreberne betyder, så kan det få store konsekvenser for en selv, hvis lånebetingelserne ikke kan overholdes. Ligesom alle andre lån kommer der typisk renter og gebyrer på lånet således, at man skal betale mange flere penge tilbage. Det anbefales, at man tager en person med, som har forstand på begreberne. På denne måde får man en andens syn på det hele og som kan være med til at vurdere, om der er råd til at kunne afbetale lånet pr. måned. Du kan læse mere om afbetaling på hjemmesiden afbetalt.dk

Ingen behøves at vide det:

Hvis du ender med at købe ting på afbetaling, så er der ikke nogen som behøves at vide, at du har gjort det. I butikken skriver man under på nogle papirer som man kan gemme af vejen, og hvis man optager et afbetalingslån online, så skal man underskrive med NEM-ID og kan gemme bekræftelsen på lånet væk på computeren. Hvis man i forvejen har en dårlig økonomi, så behøves venner og familie ikke at blande sig i, hvorfor man har købt en ting på afbetaling. Det gode ved afbetalingslån er, at man får nogle muligheder for at vælge, hvor mange måneder, man gerne vil tage lånet over. Jo længere en løbetid man vælger, jo større beløb skal man også afbetale om måneden.

Read More

Styr på risiko giver bedre langsigtet afkast

Forleden kunne man i mange aviser læse, at de pensionskasser og pensionsselskaber, der forvalter arbejdsmarkedspensionerne her i Danmark var godt rustede ovenpå finanskrisen i 2008. Faktisk skulle de pågældende forvaltere have haft et gennemsnitligt afkast på 6.8 % før skat i perioden 2008-2010. Kilden til artiklerne var et indlæg på FTFs hjemmeside med titlen “Danske arbejdsmarkedspensioner godt rustede til en ny krise“. Indlægget var baseret på en publikation fra OECD fra 25. juli 2011.

Det fremgår ikke særlig tydeligt af OECD publikationen, hvilke pensionskasser og pensionsselskaber OECD har taget med i deres opgørelse. Derfor har jeg spurgt organisationen i Paris om, hvorledes opgørelsen er lavet, men jeg har ikke fået noget svar. I stedet har jeg lavet en opgørelse over afkastet i de tre år for alle de pensionskasser og selskaber, der har med arbejdsmarkedspensioner at gøre, herunder også ATP og LD. Læseren kan se opgørelsen her. Du kan bl.a. læse mere om dette hos Bank Norwegian, som ofte opdaterer deres oversigter.

Afkastet i nogle pensionskasser 2000-2010

Nu er pensionskasser og pensionsselskaberne færdige med deres årsregnskaber for 2010, og det er tid til at gøre status over, hvordan de har evnet at tjene penge på deres investeringer. Nu er det relativt uinteressant at se på et enkelt år for en pensionsopsparing. Det væsentlige for en pensionsopsparer er, hvorledes det gennemsnitlige afkast ser ud over en periode med dens opture og nedture.

Nedenfor kan ses afkastet for en række pensionskasser og selskaber midlet over perioden 2000-2010. Det er ingen idé i at gå længere tilbage, fordi finansmarkederne har ændret sig markant efter år 2000 (se link nederst i artiklen), og hvis man skal tænke fremadrettet og konstruktivt bør man fokusere på perioden fra år 2000.

Mange har kik på vores pensionspenge

Efterløn eller ej - et svært valg for de fleste

Efterløn eller ej – et svært valg for de fleste

Så kom den nye tilbagetrækningsreform omkring efterlønnen. Alle har en mening om efterlønnen, og om den skal afskaffes eller ej. Det skal jeg ikke forholde mig til. Men jeg kan af forliget se, at politikerne endnu en gang bruger en stramning af modregningen af vores arbejdsmarkedspensioner i efterlønnen, som pisken til reelt at afskaffe efterlønnen for rigtig mange med en pensionsordning. Hvis man derimod ikke har sparet en krone op til sin pension, men i stedet sparet op i frie midler eller afdraget på gæld, så er der ingen modregning. Det er altså kun dem, der har en pensionsordning, der bliver ramt af den massive modregning, og er det rimeligt? Se en simpel beregning her.

Samspilsproblemer
Dette er kun endnu et led i en kæde, hvor dem, der via deres løn år efter år selv sparer op i en pensionsordning, bliver ramt af et samspil med offentlige ydelser. Det drejer sig udover efterlønnen, også for eksempel om modregning i folkepensionstillægget. Dette tillæg nedsættes nemlig gradvist ved voksende pensionsudbetalinger fra for eksempel en arbejdsmarkedspension. Tilsvarende samspil ses også for en hel række af andre offentlige ydelser, og samspillene er ofte ganske komplicerede og uigennemskuelige for de fleste.  Disse samspilsproblemer giver reelt marginale skatteprocenter på manges pensionsopsparing på omkring 60 %, som man tidligere har kunnet læse her på pensionsdebatten. Se artiklen her. De bør virkelig overveje at slappe lidt af og tage sig et stykke lagkage med banan, så de kan få styr på problemerne.

Læs mere »

Gruppeforsikringerne på generalforsamlingen 2011 i MP Pension

På MP Pensions generalforsamling 2011 den 27. april 2011 i Odense Congres Center havde jeg et indlæg om gruppeforsikringen og ændringerne heri. Klik her for at læse indlægget.

Read More

Pensionister betaler en topskat på 60 %

Som bekendt modregnes de udbetalinger, der kommer fra en pensionists opsparede pensionsordninger, i de ydelser de pågælgende får fra det offentlige. Samspillet mellem offentlige ydelser og privat pensionsopsparing har efterhånden udviklet til en uhyre kompliceret affære. Modregning i de offentlige ydelser giver meget høje effektive marginalskatteprocenter for pensionister, men systemet er svært gennemskueligt for den enkelte, som derfor kan have svært ved at forholde sig til dette.

På fig.1 er vist hvad dette samspil betyder for en typisk modelperson, der er enlig og bor i eget hus. Figuren viser hvor meget pensionisten reelt må aflevere af stigninger i sin supplerende pension inkl. ATP i modregning og skat tilsammen. Læg dog mærke til, at det ikke er pensionistens totalindtægt, der er vist på den vandrette akse, men størrelsen af pensionistens supplerende pensioner (folkepensionen er ikke indeholdt i de angivne indtægter). Modelpersonen er nærmere specificeret i dette dokument på side 2.

Laveste indkomster rammes hårdest
Det ses af fig. 1, at for supplerende pensioner på over cirka 16.000 kroner skal en pensionist marginalt aflevere omkring 60 % af en stigning i pensionen. Det vil sige, at hvis din supplerende pension stiger med 100 kroner, vil der i et stort indkomstområde kun være omkring 40 kroner tilbage til dig selv, også selv for ganske lave indkomstniveauer. Og faktisk har pensionister med relative lave supplerende pensioner mindst tilbage til dem selv.

Folkepensionens pensionstillæg  
Folkepensionens pensionstillæg er noget af det, der betyder virkelig meget i modregningen. Tillægget er i 2014 på maksimalt 73.644 kroner om året for en enlig, hvis pensionisten har en supplerende pension under 66.500 kroner. Men tillægget aftrappes over denne grænse med 30.90 kr. for hver 100 kroner en pensionist får mere fra f.eks. sin arbejdsmarkedspension, indtil det er helt faldet bort ved 304.900 kroner.

Herudover skal pensionisten jo også betale indkomstskat af sin stigende pension, så det giver den meget høj effektiv pensionistmarginalskatteprocent. Udover dette folkepensionstillæg er der en række andre ydelser, der på tilsvarende måde spiller ind, som er indregnet i kurven, men der er også en helt række andre ydelser, der ikke er medtaget, hvilket betyder at den enkelte pensionist let kan have en (meget) højere effektiv marginalskat af sin supplerende pension. Som et eksempel kan du her se effekten, hvis en person får varmehjælp. Så når den effektive marginale skatteprocent for nogle pensionister med lave supplerende indtægter op på 87 %.

Uddybning af kurven  
Figuren og de komplicerede beregning bag kurven er lavet af Niels Rasmussen fra Hjørring. Niels har lavet et virkelig stort arbejde for at sætte sig ind i lovgivningen omkring de forskellige tillæg. Det kurven tager med er modregningen af ældrechecken, pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten, folkepensionstillægget og den grønne check. Desuden tages hensyn til den almindelige indkomstbeskatning og den særlige udligningsskat  for store pensioner. Da modelpersonen bor i eget hus er der ikke medtaget modregning i boligsikring, varmehjælp, ligesom der ikke er taget højde for individuelle ydelser fra det offentlige. Se mere om beregninger og principper ved at klikke her.

Rapport om “Ældres økonomiske Vilkår

I en nylig rapport fremlagt af indenrigsminister Margrethe Vesterager (R), Økonomisk Analyse no. 16 fra december 2013, om “Ældres økonomiske vilkår”, kan man læse om en række supplerende ydelser, som er rettet mod pensionister. Med udgangspunkt i denne rapport har vi udarbejdet en liste over ydelser til pensionister, og markeret om hver enkelt ydelse bygger på et individuelt skøn og om den afhænger af pensionistens indtægt, pensionisten formue og ydelsens (udgiftens) størrelse.

Listen kan se ved at klikke her. Listen viser, at der rige muligheder for at stramme modregningen af ydelserne ved at gøre dem mere afhængige af supplerende indtægter og pensionisternes formuer.

Konklusion
Incitamentet til at spare op til sin egen pension er på grund af modregningen under pres, og en yderligere modregning ved at gøre endnu flere ydelser stærkere indkomst eller formue afhængige vil forstærke problemet. Det er efter min mening uholdbart, at pensionister langt hen ad vejen betaler en effektiv marginalskat af deres pensionsopsparing, der er højere end topskatteniveauet. Lavtlønnede kan hele arbejdslivet have haft lave marginalskatteprocenter på i dag omkring 38 %, men når de bliver pensionister skal de pludselig betale mere end topskatteniveauet.

Rigtigt godt nytår 2014
Lars Kalsen
www.kalsen.dk


DOWNLOAD AF MATERIALE:
Download kurve med pensionistmarginalskatteprocenterne her.
Download analyse fra Indenrigsministeriet om “Ældres økonomiske vilkår”  her.
Download skema over offentlige ydelse rettet mod pensionister her.
Download beskrivelse af modelperson her.

Read More