MP Pension har netop udsendt et nyt tilbud om et omvalg til den nye ordning i pensionskassen. Jeg har på basis af de informationer, som jeg sidder inde med, skrevet nedenstående indlæg. Som det ses, har jeg inddelt medlemmerne i tre grupper – pensionister, 50-67-årige og 25-49-årige. Indlægget kan i sin helhed downloades som pdf-fil nederst her på siden, så kan man f. eks. skrive det ud og læse det på papir eller gemme det på sin PC.

Indlægget udtrykker mine helt personlige holdninger til omvalget. Jeg har forsøgt at holde indlægget lidt mere på et overordnet niveau, men jeg garanterer for, at alt hvad jeg skriver indeholder afvejninger af en masse komplekse ting og mange overvejelser. Hvis jeg skulle beskrive hele den komplekse problemstilling, ville det blive uoverskueligt for det fleste, og ingen ville forstå noget af det. Læseren skal derfor – som før nævnt – se nedenstående som udtryk for mine personlige holdninger i en kompleks real-verden.

Min konklusion er helt kort og unuanceret, at betalingen for garantierne i den gamle ordning kan vise sig at blive meget dyr, så alle bør overveje stærkt at vælge om. Men læs om agumenterne nedenfor.

Læs videre… »

I MP Pensions nye fleksible ordning er der indført en række valgmuligheder i pensionsdækningen. Det betyder, at det enkelte medlem har nogle muligheder for selv at skræddersy sin pensionsdækning efter sine egne behov. To af de ting man kan “skrue” på er invalidedækningen og børnepensionen.

Invalidedækningen

Invalidepensionen er som udgangspunkt fastsat til den beregnede alderspension ved 67 år. Det er imidlertid muligt at nedsætte denne dækning eller helt fravælge den. Hvis man er ansat under offentlig overenskomst har pensionskassen fastsat, at der skal være minimum 40 % invalidedækning, hvilket vil sige, at den årlige invalidepension minimum skal udgøre 40 % af den beregnede alderspension ved 67 år.

Hvis et medlem fravælger en del eller hele dækningen, går de penge, han eller hun betaler i præmie til invalideforsikringen i stedet ind på aldersopsparingen. Derved vil alderspensionen alt andet lige stige. Dette har også nogen effekt for ældre medlemmer i pensionskassen, især fordi den årlige invalidedækning er relativ dyr for disse medlemmer. Nedenfor i tabel 1 er vist et eksempel for et 61-årigt kvindeligt medlem med udgangspunkt i en alderspension på 250.000 kroner før ændringen.

 Tabel 1 – Nedsættelse af invalidedækning til 40 % eller 0 %

Læs videre… »

Sommer ved Vesterhavet i Blokhus

I MP Pensions nye fleksible ordning er grundlaget betinget og tillægspensionerne ugaranterede, hvilket er to helt forskellige ting, som tit bliver blandet sammen. De medlemmer, der har valgt at blive i den gamle ordning, kan nu også på deres pensionsoversigter se, at de har en andel af deres opsparing på et betinget grundlag. Så der er to ord, som det er vigtigt at holde styr på og skelne mellem – nemlig betinget og ugaranteret.

Jeg skal forsøge at forklare dette lidt nærmere. I MP nye fleksible ordning består et medlems pension af en grundpension plus en tillægspension. Vi tager lige en ting ad gangen.

Grundpensionen – betinget
Grundpensionen beregnes ud fra det enkelte medlems opsparing efter nogle forudsætninger såsom en grundlagsrente på 1.5 %,  en dødsfaldssandsynlighed, en invalidehyppighed m.m.. Disse forudsætninger kaldes grundlaget for ordningen og er nærmere beskrevet i det såkaldte tekniske grundlag.

Læs videre… »

Deltag i miniundersøgelsen her til højre

De fleste medlemmer i MP Pension betaler hvert år via deres løn et rimeligt stort pensionsbidrag til MP Pension, fordi de arbejder under overenskomster indgået af GL, DM eller Psykologforeningen. Hos MP bruges pengene til en række ydelser, hvor det enkelte medlem i den nye fleksible ordning har visse valgmuligheder.

Der er imidlertid gang i et strategiarbejde i bestyrelsen. Herunder vil sammensætningen af ydelserne komme til debat. Vi indbetaler alle – som nævnt – via vort ansættelsesforhold hvert år en aftalt sum penge  til MP, hvor pengene bruges til ydelser af forskellig kaliber. Nu er intet jo gratis, så hvis et medlem opprioriterer en bestemt ydelse, så er der ikke så mange penge tilbage til andre ydelser. Hvis f.eks. man opprioriterer niveauet for invalidepensionen vil det (senere) koste på alderspensionen og visa versa.

Man kan få en idé om, hvorledes udgifterne til de enkelte løbende ydelser i 2009 fordelte sig ved at kikke i årsregnskabet. Her var udgifterne til de løbende ydelser sammensat således: 68 % var alderspensioner, 19 % var invalidepensioner, 10 % var ægtefællepensioner og 3 % var børnepensioner. Dette er selvfølgelig kun fordelingen af udgifterne til de løbende udbetalinger, der findes en del andre ydelser, der er baserede på sumudbetalinger. De er ikke taget med tallene i denne omgang.

Hvilke ydelser prioriterer du?

Nu er det så, at jeg meget gerne vil høre, hvad der rører sig i medlemskredsen, og derfor har jeg placeret en lille aldeles uvidenskabelig undersøgelse til højre herfor, blot for en vis idé om ønskerne. Jeg tænker mig, at der var fuldstændig frit valg af ydelser i pensionskassen, uanset om et medlem er i den gamle eller den nye ordning. Hvis det var tilfældet,  hvilke ydelser ville du så købe for dine årlige indbetalinger? Selvfølgelig skal du have for øje, at hvis man vælger en bestemt ydelse, så er der ikke så mange penge tilbage til andre ydelser. Procentsatserne over udgifterne til de løbende ydelser ovenfor indikerer lidt af den relative kostpris for nogle af ydelserne. På sigt ville jeg gerne have sat nogle kostpriser på de enkelte ydelser, så medlemmerne kan vælge på et mere kvalificeret grundlag. Læs videre… »

Foråret er stærkt på vej

Jeg sagde følgende som min introduktion på Generalforsamlingen 2010:

Jeg er valgt af jer medlemmer alene til at varetage jeres interesser. Denne opgave er jeg gået ydmygt til og arbejder ud fra det valggrundlag, hvorpå jeg blev valgt. Der er tre ting jeg vil fremhæve herfra:

1. Fødekilden til vore pensioner er, at vi investerer fornuftigt og optimerer det langsigtede afkast. Målet for mig er i første omgang, at vi når op på at få et langsigtet afkast, der kan give en kontorente på minimum 4.25 %. Det kræver stor ekspertise, og den har vi heldigvis fået opbygge en kompetent investeringsafdeling, som vi i bestyrelsen skal lære at bruge optimalt.

2. Desuden er det vigtigt for mig, at få ryddet op i regeljunglen, og få lavet nogle knivskarpe og forståelige regler, for medlemmernes pensioner. Der er mange ting, der er alt for indviklede.  I det hele taget skal medlemsinformationen styrkes på basis af ærlighed i kommunikationen.

3. For at dette skal lykkes meldte jeg mig i mit valggrundlag mig som medspiller til administrationen. Uden en dygtig og kompetent administration går det ikke –  samspillet mellem administrationen og bestyrelsen har da også mit fulde fokus.

Min vision for fremtiden, er at vi skal gøre MP Pension så ”lækker”, at hvis der blev indført et frit pensionskassevalg, så ville ikke et eneste medlem tænke på at flytte sin opsparing væk fra MP Pension. Vi skal lære at høste den fulde nytte af medlemsejet.

Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Sommetider går bølgerne højt i bestyrelsen

Mandag den 19. april 2010 er der generalforsamling i MP Pension, så der er tid til at gøre lidt status. Der har været mange akutte ting, der har optaget bestyrelsen de første måneder, så det har været svært lidt svært for mig at få gang i det langsigtede og udviklende solide bestyrelsesarbejde.

Jeg er valgt af medlemmerne og varetager kunne disses interesser, så godt som det er muligt. Jeg har konsekvent fra starten arbejdet ud fra mit valggrundlag, som du kan se her.

Jeg tager enhver medlemshenvendelse til mig alvorlig. Noget kan jeg gøre noget ved med det samme, andet tager jeg med i det mere langsigtede arbejde.

Det vigtigste for mig er, at vi får et godt langsigtet afkast, der kan sikre langtidsholdbare kontorenter på eller over 4.25 %. Læs mere om dette i artiklen herunder.

Desuden er det vigtigt for mig, at vi får formuleret nogle præcise regler for vore pensioner, som alle medlemmer kan forstå og er trygge ved. Medlemskommunikationen skal ske langt mere på medlemmernes præmisser.

Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk
Fra min hjemmeside kan du sende mig en email  til mig
– og tøv endelig ikke med dette, hvis du har noget på hjerte.

Et godt langsigtet afkast kræver talent

I Berlingske Tidende kunne man 13. april 2010 var der en ret læseværdig artikel, hvor der var lavet en sammenligning af afkastet i en række pensionskasser over de sidste 10 år. Det er interessant, fordi det er det langsigtede afkast, der er fødekilden til vore pensioner. Afkastene kan svinge fra år til år, men medlemmernes konti bliver hvert år tilskrevet en kontorente, som udjævner udsvingene i afkastene. Men hvis der ikke kommer nok penge ind i systemet fra gode årlige afkast, så tørrer reserverne ud, og kontorenten må nedsættes.

Læs artiklen her
Se rangfølgen her

MP Pension havde i 2009 et rigtig godt afkast før skat på 16.2 %. På trods af dette rangerer MP langt nede på listen med kun 3.8 % i gennemsnit over en 10 årig periode. Det der må være målet er, at det langsigtede afkast skal være på minimum 5-6 % om året før skat og helst lidt mere. Først da er det realistisk, at kontorenter på 4.25 % er langtidsholdbare. Det kræver mange talenter hos MPs investeringsafdeling.

Det store problem er, at i de seneste 10 år er renten faldet meget, så en pensionskasse kan ikke bare købe lange obligationer og lade renterne flyde ind. Det kræver en vis mål af andre investeringer, f.eks. i aktier, men det udsætter pensionskassen for en større risiko. Det der optager mig meget er, hvordan man får optimeret det langsigtede afkast med en bestemt sammensætning af aktiverne. Vi kan køre med en høj risiko, som giver nogle store afkast i nogle år, men også nogle gevaldige dyk i andre år. Giver det et bedre langsigtet afkast end, hvis vi reducerer risikoen og dermed får mindre udsving i de enkelte års afkast. Jeg tror ikke, at nogen kender det endelige svar på dette, men det optager mig meget.

Derfor har investeringsstrategien mit fulde fulde fokus i bestyrelsen.

Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

Når man sparer op til pension i en ratepension eller livslang pension skal man være opmærksom på, at der er et samspil med indtægtsbestemte offentlige ydelser. F.eks. nedtrappes folkepensionens pensionstillæg med 30,9 øre for hver krone man får mere i pension indenfor et meget stort indtægtsområde.

Klik på grafen for at se en større udgave

Min gode ven, Niels Rasmussen fra Hjørring, har regnet på dette, og udtrykker beregningerne ved en pensionist-marginalskatteprocent, som er det en pensionist afleverer i skat til det offentlige plus det han eller hun mister i offentlige ydelser, hvis den private pension stiger med en krone. Altså en slags effektiv skat. Beregningen er lavet for en enlig pensionist i egen bolig.

Beregningen tager hensyn til følgende samspil: ældrechecken, folkepensions pensionstillæg, ejendomsværdiværdiskatten. Der tages ikke hensyn til den grønne check og den særlige udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten for høje pensioner er ikke vedtaget endnu.

Kan det betale sig at spare op til pension?

Ved opsparing til pension får man et skattefradrag i sin indkomst. Men med skattereformen 2010, hvor mellemskatten forsvandt og topskattegrænsen blev hævet, er der mange, der kun betaler bundskatten på omkring 38 %. Og skulle man betale topskat, så er fradraget nu kun på 51.5 %. Så alt i alt bliver skattefradraget mindre for de fleste, når man indbetaler til en pensionsordning.

I opsparingsperioden på en pensionsopsparing betaler man så kun 15 % i skat af det løbende afkast, hvilket vel er en forholdsvis lille skat i dagens Danmark. Men, som grafen viser, kommer man til at betale de relativt høje pensionistmarginalskatteprocenter ved udbetalingen. 

Så især pensionsopsparere lidt oppe i årene vil komme til at betale dyrt for at sikre deres egne pensioner, hvis de indbetaler ekstra til deres pensionsordning. De har ikke så mange år til, at den lave skat på 15 % af afkastet får nogen rigtig betydning.

Pensionskommission

Efter hånden er der kommet så mange ændringer, og der er så mange ting, der samspiller med vores pensioner, at jeg vil foreslå, at der nedsættes en Pensionskommission, der kan analysere området og komme med nogle forslag til en bæredygtig indretning af vores pensionssystem.

Med venlig hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk

LINKS:
Rapport fra Det Økonomiske Råd om samspillet mellem pensioner og offentlige ydelser.
Se især afsnit II.5 Beskatning af opsparing, side 223ff.
Se her om nye muligheder ved den lidt oversete kapitalpension.